Folkets rockorkester tackler den svære toer på album nummer tre

Få bands slår igennem to gange. Og det er også de færreste, for hvem den svære toer er album nummer tre. Men sådan ligger landet for Magtens Korridorer, der fik det første gennembrud med Tæskeholdet-favoritten om Anne-Grethe, der var ... glad for sin hest. Debutalbummet Bagsiden Af Medaljen landede i 1998, og det var så forfejlet, at der gik helt til 2005, før Magtens Korridorer forsøgte sig igen. Fornuftigt nok, for da toeren Friværdi så dagens lys, var alt tilgivet. Det danske folk var klar til at høre sange om Lorteparforhold og Picnic På Kastellet, der kanaliserede Gasolin’s ånd i en tid, hvor dansksproget rock mest var noget med følelser og akustiske guitarer.
Det Krøllede Håb fortsætter udviklingen mod stadigt flere ambitioner og stadigt færre fjogede jokes. Med et tekstunivers præget af triste skæbner svøbt i storladen rocklyd følger Magtens Korridorer det alvorsfulde spor fra Friværdi-sange som Sara Har.... Til gengæld er der blevet mindre plads til den råt selvbiografiske humor, der gjorde et nummer som Lorteparforhold så charmerende – og selvom Det Krøllede Håb er spækket med opfindsomme ordbilleder, tager man sig i at savne forgængerens ludbehandlede træpersienner.
En mere raffineret produktion og mere gennemarbejdede arrangementer pryder Det Krøllede Håb, der på mange måder er en typisk toer. Mere strømlinet og stilsikker end debuten, men uden helt samme alsidighed og eksplosivitet. Det Krøllede Håb er en fin samling slidstærke rockhymner, der om ikke andet beviser, at Magtens Korridorer sagtens kan lave et vellykket album på under syv år.