Anmeldelse / Live / Onsdag d. 26-09-2007 kl. 08:27

Bruce Springsteen & The E Street Band
Convention Centre, Asbury Park, New Jersey, USA,
mandag d. 24. september 2007

Anmeldt af Torben Holleufer

GAFFA		4 stjerner
Læserne		Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Lovende koncert med bossen og den vilde bande, der kaldes The E Street Band

Det var den første såkaldte øvekoncert, og Bruce Springsteen annoncerede, at der nok ville være en del bøffer undervejs, hvilket passede GAFFAs udsendte fint. Var lige stået af et forsinket fly fra København til Newark vest for New York og lignede vel noget, katten havde slæbt ind.

Convention Centre er en gammel basketballhal, som i dagens anledning var pænt fyldt op af turscenen til "Magic"-turnéen. Ergo var det for et intimt hjemmepublikum, at Bruce Springsteen i spidsen for et band, hvor især Little Steven, friskt trådt ud af The Sopranos, spillede og sang som en besat. Ligesom smukke Patti Scialfa med sin guitar og vokal med bestemthed krævede sin plads.

Og der var knald på fra første færd. Den nye single, "Radio Nowhere" var en effektiv åbner, og den gik direkte over i "No Surrender" og "Gypsy Rider", og så var den koncert ligesom i gang. Med de gamle brødre Bruce og Steven i fuld duel med guitarerne, så det gnistrede. Til gengæld var kraftværket Clarence Clemons på sax længe passiv, og den anden lead-guitarist Nils Lofgren blev også underligt forbigået. Og så fortsatte det – hæsblæsende.

Hjemmepublikummet var helt på toppen med de karakteristiske Bruuuuuuuuuuuuuuuce-råb, hver gang manden tog bare et lille break. Og som altid var det ikke ligefrem mandens stil i en koncert, hvor han spillede cirka 20 numre. Der var dog også døde perioder, hvor man fornemmede, at det var en koncert, hvor ting skulle pudses af, inden det for alvor blev seriøst.

Men selvfølgelig er belønnes den stædige, og da Clarence ”Big Man” Clemons fyrede den første saxsolo af, gik det pænt over gevind, og den diminutive Bruce røg over til sin gamle ven, og det var, som publikum fik et elektrisk stød. Herfra var der dømt stor amerikansk gospel, og i den kirke var der næsten ingen hedninge.

Store øjeblikke var "She's The One", mens det helt toppede, da bandet som ekstranummer kastede sig ud i klassikeren "Born To Run". Ligesom afslutningen fra Seeger-pladen med den irsk inspirerede "American Land" var rendyrket folkefest.

Fed koncert, der skaber forventninger til morgendagens ditto. Og til Forum 8. december.