The Flaming Lips
U.F.O.s At The Zoo
Warner Music |
Udkom 24. september 2007 | GAFFA | 5 stjerner | |
| Læserne |
|
Endnu ikke anmeldt af læserne |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Karneval, børnefødselsdag og nytårsaften på lsd
De af jer, der er så berigede at have oplevet The Flaming Lips live, ved, at der her er tale om verdens bedste liveband, og alle I andre bør få syn for sagn og erhverve jer denne koncertoptagelse. Sidste år blev bandets hjemmebanekoncert på Oklahomas zoologiske haves amfiscene nemlig foreviget i al sin prangende herlighed. Filmen starter med krydsklipninger mellem det ekstatiske publikum og zooens rolige indespærrede dyr og sætter derved spørgsmålstegn ved, hvis adfærd egentlig er mest primitiv. Til menneskets forsvar skal det siges, at Flaming Lips’ koncerter er umanerligt svære at forholde sig anstændigt til, da de fremstår som en blanding af karneval, børnefødselsdag og nytårsaften på et ordentligt lod lsd og med et sublimt soundtrack. Med rekvisitter som konfetti-kanoner, balloner, julemænd, aliens, teaterblod, røg og et lysende rumskib tromler bandets derudad, og det er bare i første nummer. I sanger Wayne Coyne har bandet en majestætisk indpisker, der altid virker oprigtigt rørt over at kunne bringe publikum til så mindblowing lykkelig en tilstand, som det er tilfældet til gruppens koncerter.











Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.