Erasure
Store Vega, København,
fredag d. 28. september 2007
| GAFFA | 4 stjerner | |
| Læserne |
|
4,00 stjerner i snit (efter 1 stemmer) |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Pop-nostalgi og homo-sødme i Store Vega
Billeder: Martin Rosenauer
Et band som Erasure må stå i et voksende dilemma, hver gang de tournerer: Der er INGEN, der kommer på grund af den nye plade, men det er på den anden side den, der retfærdiggører, at de turnerer. De har et solidt bagkatalog med rigeligt hits til at kunne fylde en hel aften og lidt til, men alligevel vælger de at spille syv numre fra det nye album ”Light at the End of the World”. Og her tabte de hver gang publikum.
Hvis man kan ignorere, at der er meget lidt til fælles imellem hvad der foregår på scenen og det, der kommer ud af højtalerne, så er der meget få ,der kan levere et hit som Erasure. Det er simpelthen en rigtig god fest. For størstedelen af publikum er det også soundtracket til den første forelskelse og alle de andre søde minder, man ellers kunne have om 80’erne. Og det er dét, der bærer koncerten hjem. Erasure har publikum i deres hule hånd, så længe de spiller de gamle numre. Til gengæld blev vi så snydt for hele deres mellemperiode i 90'erne og starten af 00'erne, og fik ikke et eneste nummer fra "I Say I Say I Say", "Erasure" eller "Loveboat".
Men hvor er det bare en skøn oplevelse at blive mindet om, hvor ufatteligt mange gode numre, Erasure har lavet. Hvor er det bare i mange år, at de har lavet gode plader.
På trods af at Andy Bell er alvorligt syg af aids og snart bliver nødt til at lægge mikrofonen fra sig for sidste gang, virkede han både gladere, sundere og mere til stede end ved sidste koncert samme sted. Vince Clarke var gået over til laptop, uden at det dog gjorde den store forskel på ham eller lyden.
Samlet var det en fin, men lige lovlig forudsigelig koncert.













Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.