Bjørn Svin
PHONO-festival 2007, Odense,
torsdag d. 4. oktober 2007
Foto: Anders Warming
| GAFFA |  |
6 stjerner |
| Læserne |
|
Endnu ikke anmeldt af læserne |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Legebarnet, der blev voksent
Det kan være svært at ryste ved en opfattelse, når den først har sat sig. Navnet Bjørn Svin a.k.a. Bjørn Eskobar a.k.a. Dj Kondimand forbindes af mange med en lettere fjollet tilgang til elektronisk musik, og en ofte endnu mere fjollet live-optræden. Alle, der kom til musikforeningen Ørentvists 2. Phono-festival med denne forudfattede mening, fik sig dog noget af en overraskelse, for der var på ingen måde spor af disse tidligere alter-egoer at finde torsdag aften i Havnesmeden.
Det startede, vanen tro for Bjørn S., temmelig uforudsigeligt, hvilket i sig selv vel er en anelse forudsigeligt, men da de første tunge, dubbede beats væltede ud over publikum, var det klart, at der ikke var tale om ”glad dansemusik” i nogen tilstand eller form. Der blev derimod langsomt opbygget en ildevarslende dyster struktur med en ambiens så dyb, at man kunne række armen ud og føle den. Alt sammen leveret med en umiskendelig funky vibe der, som sættet udviklede sig, blev mere og mere markant.
Umiddelbart virkede Bjørn S.’s setup en anelse minimalistisk, men det forplantede sig på ingen måde ud i lyden, tværtimod. Man skal endelig ikke tage fejl, for legebarnet Bjørn Svin er overhovedet ikke forsvundet nogen steder hen, men han har bare antaget en anden skikkelse. Lidt a la den gale algoritme-professor Richard D. James a.k.a. Aphex Twin a.k.a. The Tuss, i hvis univers en rytme kan smadres til total ukendelighed, klistres sammen og sendes ud i det ydre rum. De samme takter viste Bjørn S. med sine cuttede og synkoperede beats, der dog på trods af at blive vendt og drejet aldrig virkede uhomogene og rodede.
Som sættet forløb steg tempoet fra tungt slæbende til decideret dansabel, men den dragende mørke atmosfære forlod ikke hallen ét sekund og havde undertegnede naglet til gulvet med ørene på stilke og begge øjne lukkede. At dømme ud fra responsen, da lyden pludselig røg og slutningen på sættet blev markeret, var jeg ikke den eneste, der kunne have stået på gulvet foran scenen, til den lyse morgen, med Bjørn S.’s nye unavngivne alias i øregangen.
Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.