Fokuseret stenbros-revolte fra boheme-bumsen

Det ville være så forbandet nemt at afskrive boheme-bumsen Pete Doherty som overvurderet og en simpel junkie, men lige som ens overbærenhed er opbrugt, ramler Shotters Nation ned i afspilleren, og straks er alle svinkeærinder tilgivet. Ikke for at disse Babyshambles’ tidligere udspil, men det her er albummet, vi har ventet på siden The Libertines’ ærgerlige opløsning. Kvartettens punkede mod-rock emmer fortsat af doven fadøl, cigaretfingre og stenbros-revolte, men sangene virker denne gang sammenhængende uden at være strømlinede, rebelske uden at være rodede og klassisk britiske uden at være en kliché. Hvor Dohertys tidligere producer Mick Jones (fra The Clash) synes at være tiltrukket af kaoset, har The Smiths-, Blur- og Kaiser Chiefs-produceren Stephen Streets agenda været at fremhæve de stærke melodier, der før var gemt under lag af mayhem. Som en anden Fulton-skipper har Street fået pisket disciplin ind i crackhovedet og fået ham til at yde sit ypperste. Hvilket betyder, at man ikke behøver søsygepiller for at dyrke perler som Delivery, Unstookie Titled, Baddies Boogie og den skrøbelige ballade Lost Art Of Murder.