Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Radiohead
In Rainbows

www.inrainbows.com | Udkom 10. oktober 2007
GAFFA
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner
4 stjerner
Læserne
5,46 stjerner i snit (efter 37 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Distributionen er det mest revolutionerende ved Oxford-kvintettens syvende album

Fire års ventetid på et nyt Radiohead-album er frustrerende lang tid, men da dette syvende studiealbum så endelig blev annonceret færdigt, varede det ikke mere end ti dage, før det lå klar i mailindbakken, klar til at indtage med morgenkaffen den 10. oktober. Den lynhurtige distribution uden pladeselskabsindblanding og det faktum, at man ikke engang behøver at betale for albummet (på nær hvis man vil eje deluxe-udgaven med to cd’er og lp’er, otte bonussange og andet lir, der først udsendes til december) har skrevet sig ind i musikhistorien, så man fristes til at proklamere ”the revolution will be digitalized”, for nu at omskrive en gammel Gil Scott-Heron-sang. Hvor det forrige album Hail To The Thief blev indledt med lyden af stikket, der blev plugget tilbage i den elektriske guitar, lægges der denne gang ud med et tungt elektronisk knitrende beat i sangen 15 Step der snildt kunne have passet på Kid A, Amnesiac og sidste års Thom Yorke-soloudpil The Eraser. Det høje tempo holdes også i næste skæring, Bodysnatchers, der med Colin Greenwoods groovy basspil i front må betegnes som noget så uRadiohead’det som sexet. På størstedelen af albummets resterende otte numre har Oxford-kvintetten skruet ned for tempoet for at levere de obligatoriske lavmælte ballader med den hårrejsende smukt syngende Yorke, der minder én om, at man altså godt kan lave inderlig rock uden at lyde som sengevædere.

Tip en ven
12 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
genialt
4 stjerner, gaffa? Det er jo en født klassiker. Ikke kun på den revolutionerende måde,at distribuere musikken på. Selve cd'en er jo perfekt.
Pas nu på der ikke går inflation i begrebet 'klassiker'...
Jeg mener også 4 stjerne er for lidt. For mig er det det bedste Radiohead album til dato. har rålyttet det i 1-1½ år og det er stadig fantastisk. Det kræver 20-30 gennemlytninger, men så er det også det smukkeste musik der er lavet. Jeg vil også kalde det en klassiker.
Vil give folket ret, en genial plade som man ikke kan høre nok gange! Der er ikke et mindre godt nummer på den plade, alle numrene er kanon godt udført!
6 stjerner fra mig.
Det er en ny-klassiker. Syntes også den fortjener de 6 stjerner.
syntes 4 stjerner er spot on. Godt album med solide sange, men absolut ik i nærheden af OK Computer/Kid A i kreativitet. Som fan er der utrolig nemt at give alt hvad man holder af 5/6 stjerner, da det svært at se det med kritiske øjne ;)

og som sagt: herlig album hele vejen igennem
Ganske givet ikke en særlig nem plade at gå til. Jeg havde selv i første omgang afskrevet den som en 3/4 stjernes plade, indtil den efter et halvt år stille og roligt begyndte at åbne sig op.

Det burde naturligvis have været en 6 stjernes anmeldelse, og mon ikke der sidder en anmelder der er lidt små pinlig over, at han ikke havde fået pladen ordentlig ind under huden inden anmeldelsen. At det er 2 af de svageste sange fra albummet der bliver fremhævet i selve anmeldelsen taler jo også sit tydelig sprog om en anmelder der måske ikke helt havde "fanget" pladen da han lavede sin anmeldelse.

Reckoner og House of Cards er jo noget af det lækreste musik Radiohead nogensinde har lavet. Og især House of cards er jo sexet, som anmelderen kalder Bodysnatchers.

En af 00'ernes 5 bedste album! Og det bedste Radiohead album i dette årti!
4 stjerner??? hvad har du imod Radiohead?
Jeg synes dette er det bedste album nogensinde udgivet. Fantastisk kunst.
Det kommer stærkt efter OK Computer. Det her album er for vildt.
Da jeg først hørte albummet igennem kunne jeg ikke helt finde ud af hvad jeg syntes, og nogle af sangene sagde mig intet. Et nummer som Weird Fishes Arpeggi var for mig et middelmådigt nummer.. Tingene har ændret sig. Albummet har åbnet sig, jeg har lært det at kende, og det er et fuldstændig fantastisk album.
Sange som Weird Fishes, House Of Cards og sidst men absolut ikke mindst Jigsaw Falling Into Place er nogle af de bedste numre som drengene fra Radiohead har lavet.
Fantastisk album.
Kunst.
*2
Nogle gange, når du sætter en plade på og hører den fra start til slut, kan du fornemme, at du sidder med noget stort, kæmpestort.
Man kan ikke sætte en finger på In Rainbows. Det er helstøbt!

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.

Annonce

GAFFA Shop

Radiohead: 7 Television Commercials
Kr. 169,00
Køb på GAFFA Shop
RADIOHEAD: AIRBAG/HOW AM I DRIVING
Kr. 99,00
Køb på GAFFA Shop
Radiohead: Amnesiac (Bog)
Kr. 189,00
Køb på GAFFA Shop
RADIOHEAD: Best Of
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
RADIOHEAD: Best Of (DVD)
Kr. 169,00
Køb på GAFFA Shop