Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Craig David
Trust Me

Warner Music | Udkom 12. november 2007
Anmeldt af Sohail Hassan
GAFFA
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner
4 stjerner
Læserne
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Craig løfter arven fra debuten

På sit fjerde udspil er Craig tilbage i topform. Det er en langt mere teknisk dygtig præstation end tidligere i både musik og sang. Hans forrige album leverede ingen mindeværdige numre, og det virkede som om, at han havde peaket, hvilket ville være en skam i en alder af kun 25 år. Men som han indikerer i titlen, vil han gerne have, at vi stoler på hans talent. På den nye skive folder Craig sin lækre soul-vokal helt ud i spændende arrangementer og kompositioner. Han er i sit es og har bestemt ikke mistet noget af gnisten. Stilen er som sædvanlig blød, poppet r&b, med et passende antal dansenumre og kun meget få missere. Der er ligesom tidligere et par numre baseret på samples af gamle hits, f.eks. første single Hot Stuff (Let’s Dance), hvor David faktisk formår at give det meget slidte David Bowie-hit nyt liv. Men det er især nummeret 6 To 1, som rammer plet. Flere af balladerne på skiven fungerer også rigtigt godt. Indholdet er dog ikke andet end de sædvanlige kærlighedstemaer. Craig har denne gang indspillet på Havana, Cuba med sangskriver, producer og mixer Fraser T. Smith, der bl.a. har arbejdet med Beyoncé. Et samarbejde, som virkelig har båret frugt og bragt Craig David tilbage i spillet. Der er lagt i ovnen til flere hits fra denne skive.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.