De fire til gulvet er gået tabt i glemslen, og klokkerne prøver at kompensere for det.

Underworld behøver vist ikke yderligere introduktion, end at Karl Hyde og Rick Smith i 90'erne fremstod som technoens konger blandt andet med mesterværket Dubnobasswithmyheadman, og det er da også med betydelige forventninger, at det nye album Oblivion With Bells ryger i afspilleren. Den festdrevne techno er i vid udstrækning blevet udskiftet med elektronisk pop- og rockmusik og ambiente indslag, hvor vi desværre får alt for lidt af Karl Hydes sære spoken word-gentagelser. Når det er sagt, er der flere fine numre på Oblivion With Bells. Det dystre Cuddle Bunny vs The Celtic Villages bryder de til tider lidt ferske produktioner, mens Crocodile og Beautiful Burnout byder på et tempo, der nærmer sig dansegulvets. Albummets helt store skuffelse er og bliver dog den umanerligt irriterende lykkepille af en ambient-vignet To Heal. Måske skulle Underworld have lyttet til deres eget gode råd fra albummets bedste nummer Holding The Moth: ”Keep it simple / One foot in front of the other”.