Animal Collective
Loppen, København,
onsdag d. 17. oktober 2007
| GAFFA |   |
5 stjerner |
| Læserne |
|
Endnu ikke anmeldt af læserne |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Med poterne dybt nede i bagkataloget fyldte Animal Collective Loppen med deres forførende kaotiske lydunivers
Scenen er sat til det udsolgte show med det amerikanske [indsæt genre her, hvis du tør] band Animal Collective. Alt er klart, og det forventningsfulde publikum har for længst taget plads foran scenen og står nu uroligt og venter. Aftenens opvarmningsakt hedder KuPuu, og deler på ingen måde Animal Collectives dynamiske udgangspunkt. Men selv denne lidt aparte opvarmning får betingelserne taget i betragtning et godt bifald med på vejen, og stemningen bærer generelt præg af et publikum, der forventer intet andet end, at alt kan ske. En både fornuftig og berettiget holdning at have til en Animal Collective-koncert.
Kort tid efter går bandet på scenen. I disse tider betyder ”bandet” kun tre fjerdedele af kollektivet, da fjerdemand, Deakin, for tiden holder pause fra bandets liveoptrædener. Avey Tare byder publikum velkommen med et beskedent og lavmælt ”Hello. Thanks for coming”. Men mere skal der ikke til, for langt de fleste i publikum lader til at være inkarnerede fans, og allerede solgt til bandets evner. For de publikummer, hvis møde med bandet ikke er det første, er der dog én ting der falder i øjnene. Bandets karakteristiske udklædninger er nemlig i de senere år blevet skrottet, og vidner om et mere modent band, hvilket bestemt også afspejles i seneste opus.
Første loops sættes ydmygt og forsigtigt i gang af Panda Bear, og på trods af de mere upbeat toner fra nyeste udgivelse ”Strawberry Jam”, er koncerten langt mindre dynamisk end forventet. Geologist længst ude til venstre på scenen står koncentreret svævende over sine blinkende samplers og effekter, men slipper fuldstændigt hæmningerne under de mere dynamiske passager, i blandt andet ”Chores”, som løfter koncerten til et helt andet energisk niveau. Han hopper hæmningsløst rundt og klapper i hænderne, mens hans pandelampe trækker lange lysstriber efter hans hoved og understreger sangenes klimaks, i et nørdet, men forfriskende og medrivende syn.
Som koncerten skrider frem, bliver der gravet dybere og dybere ned i bandets bagkatalog, og de til tider kaotiske lydplamager – understøttet af et ligeledes kaotisk lysshow – medfører lige mængder smil og fingre i ørene hos publikum. Under de sidste tre numre i det ”officielle sæt”, spillet som en lang medley, bliver minutterne dog også lige lovligt lange, men publikums tålmodighed lader til at være nærmest uendelig, og bandet havde koncerten igennem bestemt også gjort sig fortjent til denne.
Da tiden kommer til at bandet – som en efterhånden obligatorisk del af en koncert – skal gå af scenen, for blot at vende tilbage kort tid efter til ekstranumre, fastslår Panda Bear, at de ”ikke gider at gå af scenen bare for at vende tilbage igen, men hvis I vil have et par numre mere, spiller vi dem gerne”. Allerede her indtjente bandet to tommelfingre op i min bog, og til ivrige klapsalver spiller bandet to ekstranumre. Efter en time og 35 minutter forlader bandet scenen og det nu udmattede publikum.
Animal Collective er et band, der igennem stereoanlægget virkelig formår at krybe ind under huden på lytteren. Live er de et band, som i den grad forstår at få musikken ud over scenekanten og fylde et spillested op. Deres albums lover intet, deres liveoptræden ikke kan holde, og Animal Collective er et liveband i særklasse.
Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.