Anmeldelse / Live / Torsdag d. 25-10-2007 kl. 10:03

Muse
med Dúné, Forum, København,
onsdag d. 24. oktober 2007

Anmeldt af Lars Rønn Olsen
Foto: Patrick Ryming

GAFFA		4 stjerner
Læserne		5,17 stjerner i snit (efter 6 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Musikalsk og visuel helhedsoplevelse

+ Se hele galleriet

Foto: Patrick Ryming

Engelske Muse nærmer sig efterhånden status som institution på rockscenen. Med fire bundsolide album i bagagen formåede de sidste år yderligere at udvide deres fanbase. Med den mere poppede lyd på albummet ”Black Holes And Revelations”, samt de to-tre mainstream-pophits, albummet indeholder, medførte det en form for todeling af publikum. Denne deling er fin, når der skal sælges plader, men ærgelig i en livesituation. Publikum i det udsolgte Forum var nemlig relativt opdelt i ”de gamle fans”, der nok helst så et sæt delt 50/50 ud over ”Showbiz” og ”Origin Of Symmetry”, og så ”de nye fans” der først har stiftet bekendtskab med bandet, efter at ”Black Holes And Revelations” kom på gaden sommeren 2006. Problemet live opstår, når to næsten polære fangrupper begge skal have noget for pengene.

Men først skulle publikum lige sættes op i gear af danske Dúné, der netop er hjemvendt fra turné i Tyskland. At varme op for Muse i et udsolgt Forum må siges at være lidt af en opgave, men gymnasieeleverne fra Skive gik til sagen med vanlig energi. Rent fysisk fyldte de syv scenen godt ud, men syn og hørelse havde svært ved at finde sammenhængen mellem antallet af mennesker på scenen og lydens fylde. Dúné nærmer sig bestemt en mindeværdig liveoplevelse, men musikalsk set manglede sættet dynamik. Når det så er sagt, skal undertegnede helt tilbage til 2002 og en Ben Harper-koncert med Jack Johnson som opvarmning, for at finde et show, hvor supportakten fik større respons, end Dúné gjorde i går aftes. Med et album eller to mere i bagagen vil bandet uden tvivl bedre kunne bruge det enorme potentiale, de jo som bekendt render rundt med.

Selv da lyset endelig slukkedes, dominerede mørket ikke længe. Bag sig havde Muse tre storskærme, fem lyssøjler og en oplyst hævet trommeplatform. Derudover et guds væld af lyskastere der med et inferno af lys understøttede entreen på scenen med nummeret ”Take A Bow”. Med en Kaoss Pad-lignende genstand indbygget i sin guitar sætter Matt Bellamy endnu en gang nye højder for, hvordan en guitar kan bruges, og publikum mødtes med en massiv mur af lyd.

Næste store højdepunkt kom i form af ”Supermassive Black Hole”. Et nummer, lidt over halvdelen af publikum var ekstatiske over, hvor den anden halvdel fik sit højdepunkt to numre senere i ”New Born”. Med sig har Muse i disse dage også en fjerdemand, der tager sig af keys og synths på sangene fra nyeste og forrige album. Musikalsk en fornøjelse, men charmen ved at se Matt Bellamy skifte febrilsk mellem guitar og klaver går desværre tabt.

Generelt virkede bandet ret statiske på scenen. Egentlig ikke individuelt passive, men umuliggjort af den store scene manglede der som helhed kontakt mellem bandmedlemmerne. Dette kompenserede Muse for med de massive visuelle effekter, der er ekstremt flotte, men som desværre giver koncerten et lidt upersonligt præg, da man ofte er så overvældet, at man næsten glemmer at kigge på bandet. Til bandets forsvar må man dog tage spillestedets størrelse i betragtning, og det er nok lidt utopisk at forvente intimitet, når oplevelsen deles med 10.000 andre tilskuere.

Sættet var alting taget i betragtning godt disponeret, da der jo er tale om en turné med ”Black Holes And Revelations”. Bandet formåede at blande nyt og gammelt materiale på en måde, der virkede naturligt og flydende. Dog er det med et stilmæssigt varieret bagkatalog umuligt at gøre alle tilfredse, og efter koncerten hørtes mange samtaler om ”de der to-tre sange de også godt kunne have spillet”.

Muse er musikalsk storslåede og pompøse, og mellem røgsøjler, balloner, lysshows og grafikker er der tale om en totaloplevelse, når bandet indtager scenen. Desuden er de efterhånden så erfarne, at de leverer varen hver gang, og uanset om man lige manglede to-tre sange i sættet eller ej, kunne ingen i går aftes forlade Forum utilfredse med koncerten.