Anmeldelse / Live / Søndag d. 28-10-2007 kl. 14:44

Magtens Korridorer
Store Vega, København (turnéstart),
lørdag d. 27. oktober 2007

Anmeldt af Morten Thornvig Johnsen
Foto: Morten Thornvig Johnsen

GAFFA		5 stjerner
Læserne		Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Fest, fadøl og fællesang på Stenbroen

+ Se hele galleriet

Før musakken kunne komme i gang, traskede en 150 kg’s hvalros på scenen og tampede løs på en gong gong, hvorefter Johan Olsen iført nystrøget skjorte og resten af Magtens Korridorer entrerede scenen.

Og hvis der er noget Korridorerne er, så er det i høj grad fadøl og fællessang. Og der gik da heller ikke mere end to numre, før Vesterbros velsmurte ganer kunne få lov til at skråle om kap til ”Nordhavn Station”.

Eneste hak i lakken var dog den umenneskeligt lave lyd for; man kunne nærmest stå foran scenen og småsnakke i løbet af de første par numre. Og sådan skal det sateme ikke være, når man hører tråd.

Så skal det være så tindrende højt, at man har en blid susen for ørerne en uge efter. Præcis, som det var tilfældet, da "konkurrenterne" i Volbeat nedlagde Stengade for snart mange år siden.

En uge efter den seance troede man konstant, man stod ved Vesterhavet på trods af, at man stod med sin regnvåde havelåge midt på Frederikssundsvej.

Måske en indledende nervøsitet? For Johan Olsen og co. måtte da krybe til det omvendte kors og erkende, at de sgu var pænt nervøse for at præsentere de nye numre for et propfyldt Vega.

Men det var der ingen grund til, for de spritnye skræringer holdt en højt niveau, selv om der selvfølgelig ikke var den samme grad af genkendelsens glæde som ved de ældre værker.

Efter en række nye udlandninger som ”Drømmer” og ”Tro På Det” var der igen fællessang på stenbroen, da klassikeren ”Sara Har” blev smidt ud over scenen med knusende autoritet.

Er Magtens Korridorer vores tid svar på Gasolin? Tja Johan Olsen kunne da godt ligne den gode Kim, og hvis blot guitarist Niklas Schneidermann beholder de blonde lokker og smider 50 kg, så kan han sgu sagtens passe Beckerlees bukser…

Og for os der elsker lidt fedt dødsmetal, fik bassen heldigvis også lov til at blande sig lidt i herlighederne på nummeret ”Dine Øjne”.

Jo, bandet var glade for deres nye plade, og da der efterhånden var blevet skruet markant op for lyden, kunne man til fulde nyde Magtens mærkelige miks af punk, rock og alt mulig andet.

Som altid blev der småsnakket rigeligt på scenen, hvor de to guitarister supplerede Johan Olsen, så der var dømt ren Linie 3.

Men dårlig humor og drukanekdoter til trods tilgav den feststemte flok barmhjertigt bandet, da først hittet ”Picnic På Kastellet” rullede ud gennem højtalerne.

Og sangens første strofer, der både omhandler nyt tøj og lækkert hår, var så ualmindeligt passende, når man kunne skimte til fotografen på flanken, der rent faktisk både havde fået hipt tøj og nyklippet nytårshår.

Men uha. Der var ingen Anne Grethe. Vi blev snydt. Men det til trods, spillede Magtens Korridorer en usandsynligt fed koncert.

Velklingende, folkeligt, men stadig med en tilpas snert at tung tråd, Mere af det, tak.