Britneys comeback er én lang forløsning

Sex er ilt, synger hun, og ud fra det må man sige, at Blackout handler en hel del om vejrtrækning.
For Britney stønner og sukker sig igennem sit comeback-album, som for alvor står til at gennembore teorier om, at hun er en slagen kvinde. Alt, hvad der var civiliseret, er tilsyneladende væk, og kun drifterne er tilbage. Det har givet den oprørske, engang så velopdragne sydstatspige, en homogen forløsning af et album, godt hjulpet af mænd, som har sørget for en knaldende stram produktion. Hendes "oohs" og "yeahs" tenderer på de 12 numre det ensformige, men Blackout kommer til at gøre sig på ethvert dansegulv, hvor unge hormoner flyver frit. For hvert et nummer handler ganske enkelt om sex, lyst til sex, varme kroppe og mere sex. Fra skolepigeuniform til fri leg på lagenerne. Fra religiøs opvækst til revolution. Hun trækker i høj grad vejret endnu, poptøsen Spears. Det kan da godt være, at hun hverken kan finde sig til rette som mor, som sin mors datter eller som nogens bedre halvdel, og hun er såmænd ikke engang nogen stor sangerinde. Men som popikon, med en sladderpresse i hælene, gør hun sig fabelagtigt. Blackout er et stærkt comeback, som sparker svage mænd og sladrende pressefolk i nosserne med en liderlighed, de umuligt kan overgå. For mennesket Britney må man håbe, at hun finder vej ud under dynen og opdager, at der stadig findes supplerende kilder til iltoptag. Gerne inden næste albumudgivelse.