Liars
Loppen, København,
tirsdag d. 6. november 2007
| GAFFA |   |
5 stjerner |
| Læserne |
|
Endnu ikke anmeldt af læserne |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Eklektisk støjende, men alligevel harmonisk og dansabel industrial fra Liars
Efter seks år som et af tidens mere eksperimentelle noise rock-bands udgav den amerikanske trio ”endeligt” et album der var scenemodent. Ikke ”endeligt” fordi deres tidligere albums var ulyttelige, men energisk og melodisk set er det selvbetitlede seneste album, væsentligt mere spiseligt, og på alle måder mere direkte klart til rampelyset.
Opskriften er grundlæggende den samme. De fundamentale punkrockelementer, de kunstige synths og den digitalt modulerede vokal og trommerytmer. Eneste forskel er, at hvor tidligere albums lød som eksperimenterende art-rock/industrial/noise, med et mainstream-punkrocket islæt, lyder nyeste udgivelse mere som punkrock gennem et art-rock/industrial/noise-filter. Et musikalsk mere modent album, men uden at legesygen er lagt på hylden.
Og legesygen er i den grad i centrum, når Liars og frontmand Angus Andrew indtager scenen. Andrew er uden tvivl en af de mest animerede og underholdende mennesker på en scene, og hans kaotiske og nærmest autistiske fremtoning supplerer bandets eklektiske lydbillede til perfektion. Alt fra hans påklædning til hans bevægelsesmønstre og ansigtsmimik er den fysiske manifestation af bandets artistiske og skizofrene lyd, og på trods af de resterende medlemmers mere statiske tilstedeværelse, er bandet live massivt underholdende såvel visuelt som musikalsk.
Koncerten forløb flydende og glat, og selv numre fra ”Drum’s Not Dead” blev perfekt og ubemærket flettet ind imellem det væsentligt mere dynamiske nyere materiale. Det hele virkede ekstremt gennemtænkt og bevidst, og på intet tidspunkt virkede sættet malplaceret eller på anden måde opmærksomhedsforstyrrende, som kunne være frygtet. Fra dissonante ”Plaster Casts Of Everything” over ”Freak Out” til det kaotiske industrielle shoegazer-nummer ”Pure Unevil”, hvori Angus Andrews vokal med en nærmest metalliske reverb understøttes perfekt af disharmoniske trommerytmer og det sporadiske guitarriff.
Albummet ”Liars” gør sig exceptionelt godt live, og bandet formår at fange kompositionernes kompleksitet og videreføre dem i ekstremt realistiske og levende udgaver, der giver liveoplevelsen følelsen af, at det var præcis her på scenen, at albummet blev født. Kombineret med en entusiasme og en vilje til at give publikum en oplevelse, der på alle måder lever op til de forventninger albummet afføder, blev koncerten til en af efterårets suverænt bedste.
Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.