Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Jacob Faurholt
Hurrah Hurrah

Quartermain | Udkom 12. november 2007
Anmeldt af Erik Barkman
GAFFA
3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner
3 stjerner
Læserne
5,00 stjerner i snit (efter 1 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Singer-songwriter går solo for alvor på stilfærdigt charmerende toer

For to år siden albumdebuterede Jacob Faurholt med backingbandet Sweetie Pie Wilbur på Queen Of Hope. Sammen pakkede de Faurholts minimalistiske solo-sange ind i skæve arrangementer, og resultatet lød af både overskud og overbud. Med Hurrah Hurrah går den århusianske singer-songwriter sådan rigtig solo – med alt, hvad det nu indebærer af strammere redaktionel styring. Vel levner han og producer Kristian Westergaard (eks-Defectors) masser af plads til spøjse indfald, men fokus ligger mere utvetydigt på Faurholts sange nu. Den amerikanske lo-fi-tradition spøger mellem linjerne og tonerne, når enkelt guitarspil, lakonisk vokal og afmålte indslag af kazoo, ukulele og vinflaske (!) danner en skramlet helhed. Faurholt har givetvis hørt en del Smog og Bonnie ”Prince” Billy i sin tid, hvad man sådan set dårligt kan fortænke ham i. Mere problematisk er det, at århusianerens sange ikke er mere inciterende. Sing Little Bird, Young Mothers og Golden Strings gør indtryk – resten er ikke rigtigt noget at råbe Hurrah Hurrah for.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.