Sebastians karriere spænder vidt, men starten er den mest spændende

Med Sangskatten Vol. I, II og III får sangskriveren, trubaduren og musicalforfatteren Knud Christensen alias Sebastian indrammet hele sin karriere i tre drøje hug. Kunstnerens musikalske virke er fordelt ad libitum i 3 bokssæt af hver 10 cd'er. Det er med forundring, at man går på opdagelse i dette alfomfavnende og spændende musikarkiv, der spænder bredere, end de fleste måtte tro, om en musiker, der begyndte sin karriere bevæbnet med blot en guitar og den gode sang. Men tag ikke fejl, bag den fløjlsbløde stemme gemmer der sig en kunstner, der med sine ord er forunderlig. Sebastian åbnede karrieren i 1971 med det engelsksprogede album The Goddess. Her var hverken udtryk eller den personlige fremtoning på plads. Tværtimod skelede Sebastian lidt for meget til forbillederne Donavan og ikke mindst Dylan.

Men skeen blev hurtigt taget i den anden hånd, og med radiohittet, den Dylan-inspirerede Lossepladsen Bløder og album-opfølgeren Den Store Flugt, skiftede Sebastian til det dansksprogede, hvilket var en klog satsning. For på dansk kom trubadurens kreative musikalitet og personlige tekster for alvor til sin rette. Sebastian tog karakter af en ægte anti-helt, der pakkede sine socialrealistiske tekster ind i en knugende følsomhed. Når Lyset Bryder Frem, Hvis Du Tror Du Er Noget og den stemningsfulde Rose er blandt højdepunkterne. For mange fremstod Sebastian som en ægte hippie, og ved genhøret med de efterfølgende albums Over Havet Under Himlen, Blød Lykke og den fremragende Gøgleren Anton & De Andre er dampen fra hampplanterne nok forsvundet, men fornemmelsen er der stadig.

Med et stjernehold bestående af Nils Henriksen (guitar), Peter Thorup (guitar) Ken Gudman (trommer) og Bo Stief (bas) tog Sebastian alle stik hjem på Måske Ku´ Vi og leverede soundtracket til en hel ungdom. Med en stærk sanselighed fik Sebastian sat ord og udtryk på teenagerårenes følsomme omskiftelighed. Derfor hang kunstnerens posters også på mange pigebørne-værelser i 1976. Med filmsoundtracket til Ikke Alene Danmark gentog Sebastian bedriften i 1978, men samtidig var det et varsel om, at kunstneren søgte andre veje både musikalsk og tekstmæssigt.

Ambitionsniveauet var skruet helt i vejret på Bertol Brecht-albummet Tiderne Skifter, hvor Sebastian ikke har skrevet en eneste linje selv. Albummet fik smæk af pressen i sin tid, fordi Brecht ifølge dem blev forfladiget. Men her i 2007 står Tiderene Skifter som en stærk oplevelse, hvor fordi Sebastian har sin koncentration om musikken og teksterne med årnene lyder, som var de hans egne. Især den stærke Sørøver Jenny, hvor Sebastian tordner med ordrene ”Skib med fem master og fyrre og tyve kanoner” har et uafrysteligt omkvæd.

På konceptalbummet Cirkus Fantastica dyrkede Sebastian sin store begejstring for cirkuslivets til tider rablende melodikollage, men var også ganske alvorlig i sin grundtone om menneskets katastrofegang mellem frihed og længsler. Albummet var det første tilløb til den forkærlighed for musicals, Sebastian har dyrket de sidste to årtier. Den løjerlige Den Lille Malkeko blev nærmest en landeplage, hvor selv det mindste barn kunne synge med. Nummeret var dog ment som en anti-EU-slagsang, og holder den dag i dag. Cirkus Fantastica gav et mindre gennembrud til Lis Sørensen, der stod side om side med Sebastian på hans største kommercielle succes Stjerne Til Støv, som fortjent indtog kulturministeriets Kulturkanon i 2006.