Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / Live / Tirsdag d. 27-11-2007 kl. 10:02

Queens Of The Stone Age
Brixton Academy, London,
mandag d. 26. november 2007

Anmeldt af Nicolai Hartvig
GAFFA
5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner
5 stjerner
Læserne
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

En intens koncert i QOTSA’s eget stilsikre hjørne af stenerrockens inferno

"Nicotine, valium, Vicodin, Marijuana, Ecstacy, alcohol.. c-c-c-c-cocaine." Da Queens of the Stone Ages velpolerede frontmand Josh Homme sang ”Feelgood Hit of the Summer” til bandets intime koncert på en afvænningsklinik i Los Angeles blev bandet, ifølge NME, prompte smidt ud.

Da Homme og Co. til gengæld gjorde det på London's Brixton Academy i går, fik de solidt sangkor med fra knapt 5000 fans, der havde sikret sig billet til det forlængst udsolgte show med de californiske ørkentørre rockere.

Speed var nok en mere nøjagtig beskrivelse af Queens of the Stone Ages præstation. Tyve numre på 90 minutter, ypperligt tæsket igennem af et band i både musikalsk og fysisk topform. Tre guitarer som lydmur, flankeret af en skind-smadrende overtatoveret neanderthalfigur af en trommeslager, som trods sine 41 slår hårdere, end da han var yngre og spillede med Danzig. Dertil en stadigt rumlende bas og Hommes patina-ladte mahogni-solide vokaler, som gik ganske klart igennem på trods af instrumenternes dominans.

Efter opvarmning af The Eighties Matchbox B-Line Disaster, som meget passende kunne beskrives med det sidste ord i bandets navn, sparkede Queens of the Stone Age støvet af scenen med ”Sick Sick Sic”k. I lyset fra medbragte lysekroner med edderkoppeben, fuglebure i sølv og strobelamper i gulvhøjde stampede Homme og bandet rundt til et bredt udvalg af sange fra deres fem album, med vellykket fokus på ”Songs for the Deaf” og dette års fremragende ”Era Vulgaris.

Til trods for et rent energioverskud peakede koncerten måske lidt for tidligt, og bandet syntes at gå på autopilot efter de første 40 minutter, hvor ”In The Fade” og ”Turning on the Screw” var blandt numre, der faldt til jorden. Den seneste single ”Make it Wit Chu” virkede godt som ørehænger, men showet røg først i topgear igen, efter at Homme proklamerede: "Enough of this lovey-dovey, let's get fucked up together." Samt "I feel fucking good tonight, let's burn the goddamn place" og "I love getting drunk in this town," sætninger, som man muligvis hører en variant af, når bandet spiller i KB Hallen til februar. ”Infintity” rumlede ud i mørket som et godstog, inden bandet afsluttede med spark-det-sidste-liv-ud-af-den gennemtonsninger af ”Go With The Flow” og ”A Song For the Dead”.

Queens of the Stone Age formåede denne aften at skære lyden helt rigtig til og levere en intens koncert i deres eget stilsikre hjørne af stenerrockens inferno.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.

Annonce

GAFFA Shop

QUEENS OF THE STONE AGE: 1998 Album T-Shirt
Kr. 149,00
Køb på GAFFA Shop
QUEENS OF THE STONE AGE: Era Blå
Kr. 149,00
Køb på GAFFA Shop
QUEENS OF THE STONE AGE: Era Logo t-shirt
Kr. 149,00
Køb på GAFFA Shop
QUEENS OF THE STONE AGE: ERA VULGARIS - TOUR EDITION
Kr. 189,00
Køb på GAFFA Shop
QUEENS OF THE STONE AGE: Longsleeve Bulby hvid
Kr. 299,00
Køb på GAFFA Shop