múm
Lille Vega, København,
mandag d. 26. november 2007
| GAFFA |   |
4 stjerner |
| Læserne |
|
Endnu ikke anmeldt af læserne |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Nye takter fra bandet faldt uden for forventningerne
Med forsanger og medgrundlægger Kristín Anna Valtýsdóttirs exit fra Múm inden indspilningen af ”Go Go Smear the Poison Ivy”, forsvandt også en del af den eklektiske lejesyge, som ellers har været hovedingrediens i bandets tidligere albums. Primært vokalsiden har gennemgået en radikal forandring, siden Valtýsdóttir forlod bandet til fordel for projektet Pullhair Rubeye – i øvrigt et yderst interessant foretagende lavet sammen med ægtefællen Avey Tare fra Animal Collective.
Men også dynamisk og stemningsmæssigt har Múm taget en drejning. Om dette skyldes Valtýsdóttirs exit vides ikke, men stilen er på nyeste album langt mere upbeat og let tilgængelig. Bestemt stadig interessant lytning, dog med delte meninger om, hvorvidt ændringen er til det bedre eller ej.
I går aftes fik ”Go Go Smear the Poison Ivy” chancen for at vise sit værd i live-sammenhæng. Med over tre års ventetid siden sidste koncert på dansk jord, var der ikke overraskende udsolgt i Lille Vega, og luften var tyk af spænding. Da Múm endelig indtog scenen var det til en storslået og pompøs intro, hvor bandet var bistået af medlemmerne fra opvarmningen Seabear, og scenen talte således over 15 musikere.
De næste to numre herefter var af en mere tungsindig karakter, men bandet virkede ”alt for glade” for at være til stede – som oftest er et plus, men det musikalske udtryk var i denne fase af koncerten utroværdigt. Den håbefulde melankoli gik tabt, og det må herefter tilstås at undertegnede nu officielt tilhører den gruppe fans, der savner Kristín Anna Valtýsdóttirs skrøbelige vokal.
Herefter skiftede bandet kurs mod de mere upbeat takter, og dette materiale blev til gengæld leveret i overlegen og overbevisende stil. Det nye indskud af mandlig vokal og mangestemmige harmonier kom pludselig langt mere til sin ret, og bandet skinnede af selvtillid og overskud. Hvor den røde tråd mellem albummene trods alt er til at spore på studieversionerne, ligger Múm live nu et godt stykke fra tidligere takter, og læner sig mere op ad legesyg electro-folk a la Do Make Say Think.
De elektroniske elementer i musikken blev i højere grad end tidligere skabt ved hjælp af samples og synths, hvilket i særdeleshed gik ud over autenticiteten i det mere stille materiale. Dette blev cementeret i første ekstranummer ”The Ghosts You Draw On My Back” fra 2004’s ”Summer Make Good”, som desværre faldt helt uden for stemningens helhed.
Det officielle sæt sluttede, som det var startet, med næsten 20 mennesker på scenen. En passende slutning af koncerten, og måske også en era i bandets historie. Der er i hvert fald langt fra tidligere shows med bandet og til nu. Materialet er dog som sådan glimrende, og det er nok nærmere en justering af opfattelse og forventning der skal til. I går aftes lykkedes det i alle fald ikke bandet at tangere koncerten fra 2004 under selv samme tag.
Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.