Anmeldelse / Live / Søndag d. 09-12-2007 kl. 13:45

Bruce Springsteen & The E Street Band
Forum, København,
lørdag d. 8. december 2007

Anmeldt af Torben Holleufer
Foto: Martin Rosenauer

GAFFA		5 stjerner
Læserne		5,00 stjerner i snit (efter 1 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Charmerende møde mellem Bruce Springsteen og et af hans bedste publikum.

+ Se hele galleriet

Billeder: Martin Rosenauer

Det var en meget rå og direkte koncert, vi var vidne til med Bruce Springsteen og hans E Street Band, der på denne del af verdensturnéen er uden hans kone, sangerinden og guitaristen Patti Scialfa og uden den kræftramte orgelspiller Danny Federici, der er erstattet af Charles Giordano fra Sessions-bandet. Ellers er bandet intakt, inklusive den stadigt mere vigtige Soozie Tyrell, som med sin violin smider en pæn bid af ånden fra Seeger Sessions og den irske del af Bruces baggrund ind i det udtryk, vi kender som E Street Band.

Og røddernes aften var lige hvad det var i Forum. Netop fordi fruen ikke var med, havde vi ikke de nærmest Hollywood-agtige optrin, når han skulle komplimentere hende, mens han i stedet kunne bruge al sin opmærksomhed på ikke mindst pigerne i salen. Og han var altså i ret god form som koncerten skred frem, trods noget der lignede en forkølelse der skar toppen af vokalen på åbneren "Radio Nowhere".

Bruce var meget politisk i forbindelse med titelsangen fra "Magic"-albummet og foreslog blandt andet, at europæere skulle have stemmeret i det amerikanske valg. Han har muligvis unødigt høje tanker om danskerne. Men musikalsk kom der for alvor gang i den med den nye storsang "Gypsy Rider", som virkelig har fået kød på i løbet af turnéen, men for undertegnede kom den første magi under "Darkness On The Edge Of Town" og en triumferende "She's The One" komplet med Roy Bittans dommedagsklaver og der monumentale sangforedrag. Her var stemmen for alvor oppe i gear, og efterfølgende så bandet sig ikke tilbage, og da Bruce som en speciel gestus til danskerne spillede "The River" for første gang på denne turné, svarede samtlige struber og vi var for alvor til gudstjeneste i Bruces egen kirke. Der fik undertegnede for alvor respekt for, hvad et dansk publikum kan, hvis de vil. Og Bruce kvitterede med at ramme stjernerne.

Generelt holder de nye sange, også selv om de ikke er syng-med-materiale endnu, og på eksempelvis "Devil's Arcade" med gnistrende violin af Soozie Tyrell, rykkede det virkelig. Ligesom de afsluttende sange frem mod ekstranumrene tegnede en spiral opad fra "The Rising" over "Long Walk Home" med Miami Steve på wailende vokal og Clarence Clemmons' spil på Beatles med sin stærke sax. I det hele taget var det kendetegnende for koncerten, at der var tale om et team, og når Bruce råbte på Steve og The Big Man, kom de omgående med vægtige indsatser. Sidste nummer var "Badlands", hvor alt kogte.

Men Bruce var ikke færdig og kom tilbage med fyldige ekstranumre. "Girls In Their Summer Clothes" fra Magic holdt ikke helt, som da undertegnede så den i Asbury Park, men til gengæld gik den over i en stjerneversion af klassiske "Kitty's Back" fra den anden plade, hvor drengene krængede bluesriffet helt ud og både Roy Bittan gav den i fuld klaverbokser-stil og Bruce satte trumf på med guitaren. Herfra kom "Born To Run" og en klar publikumsfavorit i "Dancing In The Dark", hvor festen var helt oppe. Hvorefter der blev sagt godnat med immigrantsangen "American Land" fra Sessions-pladen, og så var det slut.

Fantastisk koncert – kanon publikum.