Wu-Tang Clan
8 Diagrams
SRC |
Udkom 11. december 2007 | GAFFA | 3 stjerner | |
| Læserne |
|
Endnu ikke anmeldt af læserne |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Lyrisk kan man argumentere, men vil tabe, musikalsk er det mudder...
Hvor starter man som Wu-Tang-fan, når der seks år senere dukker et nyt album op. Ghostface regerer solo, Meth er faldet af på den, Dirty er død, RZA laver filmmusik, og alle venter på det forbandede Raekwon-album. Og når både Ghost og Rae har været på krigsstien, og i realiteten meldt sig ud af 8 Diagrams-fanklubben, hvad fanden gør man så?? Man håber, for man kan ikke andet. Og så bliver man skuffet, for man kan ikke andet. RZA har udskiftet sin ”gamle” skæve choppy lyd ud med mere musikalitet, tydeligvis inspireret af hans dagjob. I teorien okay, men hvis du skal skifte ud i din lyd, så har den nye bare at være lige så god som den gamle, og det er den ikke. Meget er for kedeligt. Hvor er kanten, hvor er arrogancen? Ja, det skubber grænser for Wu-Tang Clan, ja, det giver dem en ny lyd. Men det er jo ligegyldigt, når den nye lyd bringer dem tættere på alle andre, og længere væk fra den specielle energi, Wu altid har haft. Jeg er ikke en af dem, der mener, at Wu i ’07 skal lyde som Wu i ’93, men jeg begræder tabet af Wu-Tangs unikke udtryk. De lyriske darts er stadig skarpe, men RZA må tilbage i kælderen!











Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.