Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Ringo Starr
Liverpool 8

EMI Music | Udkom 15. januar 2008
Anmeldt af Jan Opstrup Poulsen
GAFFA
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner
4 stjerner
Læserne
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Den aldrende Liverpool-knægt lyder stadig som en fræk lømmel

Titelnummeret Liverpool 8 er en ærlig kærlighedserklæring til Liverpool og det tilfældigvis at være på rette sted på rette tidspunkt. Resten er moderne musikhistorie. Ringo Starr var kendt som den glade dreng uden de store musikalske færdigheder i The Beatles, og han var formodentlig en væsentlig årsag til, at de tre øvrige egoer nogenlunde bevarede jordforbindelsen.
I en alder af 67 fortsætter han med at udsende soloalbum, og Liverpool 8 er faktisk et af hans bedste. Det er den glade og tidlige lyd af Liverpool, som tegner albummet. En række skridsikre og melodisk fængende sange, der alle er ”co-written” af Ringo Starr. Det betyder noget i retning af, at han har skudt et par idéer af og så overladt resten til de mere kompetente medspillere på albummet. En af dem er den tidligere Eurythmics-guitarist David A. Stewart, der forstår at skrue en effektfuld sang sammen og levere den med stor selvsikkerhed.
Liverpool 8 er langtfra stilskabende på nogen måde, men de lette melodier og Ring Starrs charmerende sang er en ægte humørspreder.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.