The Storm
Where The Storm Meets The Ground

CD, udkom mandag d. 11-02-2008 på Universal Music

GAFFAs anmeldelse:		2 stjerner
Læserne synes:		3,00 stjerner i snit (efter 2 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

1 kommentarer

En storm i et glas vand fra det musikalsk umage par

Det rygtes, at der skulle den dyreste danske albumproduktion til for at fremstille det album, som Pernille Rosendahl og Johan Wohlert drømte om at kreere. Der er da heller ikke skyggen af mistanke om, at der er blevet sprunget over, hvor gærdet er lavest på denne grandiose debut, som indledes med en ganske udfordrende og effen førstesingle, Drops In The Ocean. Men på trods af dennes underholdende musikalske kvantespring står det klart, at Rosendahl simpelthen ikke har organ til at matche den enorme musikalske spillen med musklerne. Hun bliver simpelthen blæst omkuld, og det kan vel ikke have sin rigtighed, at korsangerinderne skal stjæle showet, som det er tilfældet i Friendly Advice. Tekstmæssigt er der heller ikke meget mere at komme efter end i en tween-tøs’ poesibog, og under det Nightwish- og Evanescence-agtige bulder og brag titter lige så frejdige og naive melodier frem som i Pernilles gamle band Swan Lee – og der kommer altså stadig ikke noget harmonisk ud af at skyde gråspurve med kanoner. Efter utallige gennemlytninger kan der hist og pist spottes et par småt fængende omkvæd, der redder pladen fra at være en komplet katastrofe, men kløften mellem det bombastiske udtryk og det letbenede indhold er simpelthen for stor. Privat er der meget muligt harmoni mellem Pernille og Johan, men musikalsk burde de opsøge en parterapeut, for her matcher de hinanden som ibenholt og balsatræ, Maybach og Multipla, og uanset hvor hårdt du får Queen- og Gasolin’-produceren Roy Thomas Baker til at røre, kan man ikke blande olie og vand.

1 kommentar

1 – Artaxerxes, onsdag d. 20-05-2009 kl. 13:34

Svar

Jeg ved ikke rigtig hvorfor denne plade skulle være så dårlig? Jeg synes den er udmærket. Ja, den er ikke vildt god, men den er over middel. Den første halvdel af den lover faktisk noget af en klassiker: 'Drops In The Ocean' er ikke dødgod, men efter flere gennemlytninger bliver den ret behagelig. Hvorfor den skulle være single ved jeg dog ikke, kommercielt selvmord! Men 'Lullaby' er sygeligt afhængighedsskabende, helt oppe ved siden af Swan Lee's 'I Don't Mind', 'Hold This Heart Together' er en perfekt sammenhængende sang (hvor Drops ligesom mangler et ordentligt omkvæd). Derefter kommer 'Beauty Of Small Things', den anden uundsigelige klassiker på pladen, faktisk nok selv 'I Don't Mind' overlegen (holder bedre i længden). 'The Table's Turning' er endnu en udmærket sang & 'Friendly Advice' leverer den tredje gennemførte klassiker.
Derefter ja, så synker pladen godt & grundigt ned i middelmådighed, det er jeg enig i. Men synes da allerede den har leveret gode sange nok til at have tjent pengene ind, så at de resterende numre skal være absolut rædselsfulde, for virkelig at ødelægge The Storm. Titelnummeret & 'Tired of Waiting' er faktisk også udmærkede, mens de fleste andre ikke er dårlige, men bare ubemærkelsesværdige.
Så synes ikke Where The Storm Meets The Ground er nogen milepæl i nogens historie eller på nogen måde står som det tårnende skaberværk, bandet nok burde have leveret rent taktisk. Men der er nok gode sange på den til at gøre den værd at have i pladesamlingen, mellem Swan Lee cd'erne og de, forhåbentligt mere konstant holdbare, plader Pernille Rosendahl vel laver fremover.

Giv dit bidrag til debatten! Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik. Du skal blot vælge brugernavn og password samt angive din e-mail-adresse. That's it!