Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

The National Bank
Come Over To The Other Side

Press Play Recordings | Udkom 11. februar 2008
Anmeldt af Jan Opstrup Poulsen
GAFFA
3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner
3 stjerner
Læserne
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Thomas Dybdahl tenderer det funky i sit luksuriøse fritidsband

Med koncerter og en udgivelse af The National Banks album fra 2004 i Danmark sidste år viste den melankolske sanger og sangskriver Thomas Dybdahl nye sider af sig selv og talentet. Hvor debuten var et bestillingsværk, så er Come On Over To The Other Side kommet til oven på sidste sommers koncerter, og her er spilleglæden helt i top på et dansabelt album, hvor Thomas Dybdahl med falset leger den norske Prince. Come On Over To The Other Side åbner således med glamour i melodierne på Home og Cubicle Man, hvor sidstnævnte er ganske sublim i sin udformning.
Der er en tør og funky tone i de bedste sange, men albummet som helhed har lidt svært ved at følge op på den flotte åbning, og flere sange taber decideret pusten. Thomas Dybdahls sang er dog som altid indtrængende, og det er generelt pop af fineste kvalitet, hvor melodi og musikalske finesser følges imponerende ad. The National Bank er stadig et fritidsprojekt for medlemmerne, men man kunne alligevel ønske, at de holdt kadencen albummet igennem.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.