Uimodståelig svensk powerpop smurt ind i surf-klange og punk-energi

Svenske Pascal, hvis powerpop- og surfsammensatte lyd bæres oppe af en fandenivoldsk punk-energi, tog kritikerne med storm, da bandet for et års tid siden debuterede med Förbi Fabriken. Allerede nu melder trioen sig atter på banen med en fuldt ud værdig efterfølger, der i finpudset form bygger videre på etterens entydigt forfriskende univers. Her er nærmest lutter gode sager – Stort Och Vackert slår tonen an med stemningsfuldt vibrerende guitaranslag, sprøde riff og en aggressivt indpiskende vokal, den apokalyptisk klingende og tungt slæbende Jag Vill Ha Allt fortsætter det smukt orkestrerede virvar, og de sønderflænsende Oslo og Kom Ner er blot to af mange oplagte højdepunkter. Det vrimler simpelthen med smækre finurligheder, vakse rytmer og overbevisende vokalpræstationer. Et par numre forfalder til lidt uinspirerede Bob Hund- eller Håkan Hellström-pasticher, og man kan diskutere tilstedeværelsen af Judas Priest-covernummeret Smärtstillande (Painkiller), men samlet set er pladen et kolossalt festfyrværkeri af et sansebombardement.