Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Hot Chip
Made In The Dark

EMI Music | Udkom 4. februar 2008
Anmeldt af Jesper Buhl
GAFFA
5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner
5 stjerner
Læserne
5,40 stjerner i snit (efter 5 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Genreblanding uden nyhedens interesse, men solid sangskrivning kommer man langt med

Det engelske band Hot Chip laver på deres tredje studiealbum Made In The Dark stadig gudsbenådet poppede, støjende skæve, maskinelt synthdrevne og håndspillet groovebårne sange med deres helt egen lyd, som blandt andet trækker på firsernes musik og blander rock og electro uden at lyde som alle de andre bands, som også har netop disse ingredienser i gryden. Forskellen er, at Hot Chip simpelthen har flere krydderier at komme i retten. Titelnummeret Made In The Dark overrasker med et blødt, følsomt klaver- og guitarbaseret arrangement, som forholdsvist traditionelt danner rammen om Alexis Taylors sødmefyldte sangstemme, men det skal så sættes op over for det aldeles underholdende og let kaotiske rave-crescendo på Shake A Fist, mødet mellem electroficeret reggaeton-rytmik og pikrock-guitar på One Pure Thought og den sære, stavrende popsang Wrestlers. Det er generelt nogle fine og først og fremmest ekstremt fantasifulde kompositioner, som Hot Chip har begået derude i mørket, og man forventer vel heller ikke andet, bandets to foregående albums taget i betragtning. Og selv om der egentlig ikke føjes så meget nyt til Hot Chips soniske arsenal, gør det egentlig ikke noget, for spændvidde har Hot Chip aldrig manglet. Når man samtidig tager det høje sangskrivningsniveau i betragtning, der kulminerer med den decideret rørende og ret smukke ballade In The Privacy Of Our Love, danner konturerne af et gennnemført og vellykket album sig.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.