Gazi Peker
Kismet

Der er en speciel blå tone på denne plade fra Gazi Peker. Med base på Nørrebro har han udviklet en musik, der kan minde en del om halvfemsernes arabiske elektronika, som det kom til udtryk hos specielt Pat Jabbar og hans projekter, såsom Aicha Qandishas Jarring Effects. Peker har arbejdet med film, og hans stykker har en soundtrackagtig stemning sine steder, og man fornemmer en længsel i musikken, som sine steder bløder med følelse, hvilket jeg finder forfriskende.
Allerede i anslaget Oh Tha... Dearest Kismet, hvor Peker har scoopet med vokal af den kurdiske supersanger Sivan Perwer, er der noget der rører, og sagte kommer numrene efterfølgende.
Når forløbene bliver for meget hjemmestudiemiks, står jeg lidt af, men når der blendes op får de tyrkiske inspirationer, tegner Gazi Peker nogle spor, der er hans egne og i en egen niche.
Det er en lang plade, som godt kunne have tålt en redigering mere, men der er altså rigtigt meget af stoffet, som har et helt specielt præg, en poesi, som er usædvanlig og noget, der godt måtte være mere af. Til gengæld er der nogle af keyboardklangene, der kunne have været meget mere gennemarbejdet, og næste gang kunne det være fint, hvis nogle rigtige orientalske strygere kom på, når vejen alligevel går forbi metropolen ved Bosporus, hvor masteringen er foregået.
Lovende plade, der smager af mere.