Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD / Torsdag d. 21-02-2008 kl. 22:50

Pernille Aidt
Songs That Dream

Mild Records | Udkom 21. februar 2008
Anmeldt af Ivan Rod
GAFFA
3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner
3 stjerner
Læserne
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

En strøm af popsange, der understøtter romantiske drømme om meningen med livet

Måske er det ikke så overraskende – albummets titel taget i betragtning – at der er noget sfærisk, drømmende over dette andet udspil i eget navn fra den dansk fødte, i Frankrig bosiddende sangerinde Pernille Aidt. Den rytmiske, næsten dansable musik er drømmende og en anelse introvert uden at være utilgængelig. Musikken er næsten filmisk. Sangen næsten som en sirenes. Og teksterne? De emmer af romantiske drømme om den eneste ene. Om de forestillinger, man i sin solitude kan opbygge omkring den elskede, som man momentant ikke kan nå. Om den kærlighed og den længsel, der – på grund af en momentan afstand – kan vokse sig så stor, at alt andet i livet kan miste betydning. I den forstand er der noget nærmest drømmende over det samlede udtryk. Det er da også som sådan – som drømmende, filmisk, meditativ – musikken på albummet lanceres. Indpakning og indhold er altså i overensstemmelse, men også en anelse for ensartet. Pernille Aidt er konservatorieuddannet, klassisk sangerinde, men – uanset, at hun er dansker – har hun først og fremmest haft en karriere inden for den franske jazzscene. Alligevel er hendes egen musik – både på den danske debut i 2003 og nærværende opfølger – klart at henregne under meditativ pop.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.