Anmeldelse / Live / Lørdag d. 23-02-2008 kl. 05:22

Kent
med Familjen, Scandinavian Congress Center, Århus,
fredag d. 22. februar 2008

Anmeldt af Jesper Gaarskjær
Foto: Toke Hage

GAFFA		5 stjerner
Læserne		6,00 stjerner i snit (efter 1 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Kent leverede en energisk optræden, der trods et par svage perioder manifesterede gruppens kvalitet i en sand hitparade.

+ Se hele galleriet

Det var dengang, jeg lærte Kent at kende. I 2.g, omtåget af afleveringer og ramt af spirende musikalske forelsker fra især den britiske scene. Og det var på en torsdag.

Jeg ved, det var en torsdag, for jeg arbejdede altid sent som opsynsmand i et idrætscenter om torsdagen. Og denne torsdag, den 12. februar 1998, spillede et svensk band ved navn Kent på en sammenklemt øverste etage på den århusianske natklub Blitz, og min ven Krille havde hørt lidt om bandet og spurgte, om vi skulle tage derind. Men jeg skulle arbejde.

Så gik der en måneds tid. Vi tog på studietur til Firenze, og "Om Du Var Här" knaldede ud af enhver højttaler – og jeg blev forelsket i den svenske lyd. Siden har jeg ærgret mig over, at jeg skulle på arbejde dén torsdag, og det er heller ikke lykkedes mig at opleve Kent live. Hver gang chancen har budt sig, har jeg været forhindret, og et år gik jeg kold for tidligt på en Roskilde Festival.

Nu, ti år og ti dage siden Kents koncert på Blitz, lykkedes det så endelig – og hvordan var det så?

Formidabel finale
Fremragende! Med en sprudlende Joakim Berg i front sparkede svenskerne ganske enkelt en koncert af sted, som begyndte med den afdæmpede "Vy Från Ett Luftslott", men formåede at rykke hele salen op i højeste gear. Kent har et bagkatalog mere solidt end svensk granit, og publikum i kongrescentret tog lykkeligt imod gruppens største hits, mens de nyere numre fik en mere lunken modtagelse.

Seneste plade, den elektronisk funderede "Tillbaka Till Samtiden" fra efteråret, modtog blandede anmeldelser herhjemme, og det elektroniske snit på Kent er også en smagssag. Jeg synes, det klæder bandet anno 2008, men desværre var der forbløffende få nyere rockede numre, hvilket betød, at Kent i stedet fyrede en hitparade af. Det var nu også ganske udmærket. Fra åbningen insisterede de med "Max 500", og herfra havde det seks mand store orkester publikum fanget, når de rockede.

Kent overtrumfede ganske enkelt "Tillbaka Till Samtiden" med forblændende, energiske versioner af f.eks. "Revolt III", "Socker" og "Palace & Main", inden en afdæmpet periode med numre fra "Tillbaka Till Samtidan". Det var dog kun et mellemspil. I de fem numre Kent fyrede af inden første pause, er ét ord dækkende: dynamit! Hit efter hit sparkede de til et i øvrigt vellydende kongrescenter, og Joakim Berg viste sin karakter som en af Skandinaviens bedste rocksangere.

Jeg skal flere år tilbage for at finde en mere velkomponerert serie af numre op til pausen. Det rykkede! Desværre indledte Kent ekstranumrene med et par svage sange; særligt rocknumre fra "Hagnesta Hill" ville have holdt intensiteten oppe. I stedet fik vi sublime "747" og var lykkelige.

Kent kom til Århus – og det var ikke bare for at spille på natklub. Lad der ikke gå ti år og ti dage, før jeg møder dem igen.

Opvarmning: Familjen
Hvis formålet med et opvarmningsband er at bringe folk i stemning til en ny musikalsk oplevelse, så lykkedes det for svenske Familjen. Festen boblede fra start af Familjens veldrejede synthpop, hvor radiohittet "Det Snurrar I Min Skalle" til sidst vakte størst jubel hos publikum. Ikke overraskende – specielt fordi en væsentlig del af publikum med snus under overlæben bogstaveligt talt kunne mærke sangens omkvæd.

Snus eller ej, numrene fra Familjens kritikerroste debutplade af samme navn fungerede hele vejen igennem i kraft af deres dub-elektropop, og det lykkedes Familjen at snurre publikum op i gear og humør. (Fire stjerner)