Alicia Keys
Falconer Salen, København,
fredag d. 7. marts 2008
| GAFFA |   |
4 stjerner |
| Læserne |
 
|
1,00 stjerner i snit (efter 1 stemmer) |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Vakuum-pakket oplevelse reddet i sidste halvleg
Billeder: Martin Rosenauer
En af musikscenens største r&b-stjerner satte sine ben på dansk grund for tredje gang fredag d. 7. marts. Sidst multitalentet Alicia Keys gæstede Danmark i 2003, gav hun en fænomenal og enestående koncert i Det Kongelige Teater. En koncert, som stadig står som en af de bedste denne anmelder har oplevet. Med succesen fra sine forrygende to første album i ryggen, var det dengang hendes tid til at skinne.
Hendes tredje album As I Am kom kort før jul sidste år og præsenterede en langt mere dyb og seriøs Alicia. Hun havde gennemgået nogle personlige forandringer, blandt andet oplevet en nær vens pludselige sygdom og rejst i verden på egen hånd. Med hjælp fra blandt andre Linda Perry anstrengte Keys sig for at levere sange, som kom lige fra hendes eget hjerte. Sange som gav folk noget at tænke over og for en gangs skyld ikke var, hvad andre ønskede og forventede af hende. Bestemt ikke hendes bedste album, men selvfølgelig det album, hendes nye turné er knyttet til.
Da det seneste album kun har kastet det glade syng-med-hit No One af sig og ellers ikke har lejret sig i det brede publikums bevidsthed endnu, var det nok mest minderne fra den forrige koncert i Danmark og de anbefalinger, den har kastet af sig, som fik Falkoner-salen fyldt denne aften. Koncerten var udsolgt langt forinden og kunne helt sikkert have været flyttet til et større sted uden problemer, da der var mange interesserede, der ikke nåede at få indløst billet.
Ringe arrangeret.
Det var et modent publikum, som var mødt op. Påklædningen var stilet i jakkesæt og pæne kjoler, hvilket passede godt til Falkoner-hotellets flotte indramning. Til gengæld var der ikke spor af oppyntning eller bare plakater indenfor, der kunne give god soul-stemning og gæsterne et lille sug i maven af den oplevelse de var på vej ind til. Koncert-arrangøreren får helt klart 03 for ringe oppyntning.
Jeg begik desværre den fejl at sætte mig op på balkonen, som allerede var tæt pakket med folk. Der var en god udsigt over scenen, men pludselig gik det op for mig, at lyden sikkert var temmeligt domineret af diskant fra højttalertårnene oppe i denne højde. Inden jeg fik relokeret mig gik Alicia og co. i gang med showet præcis kl. 20.30.
Alicia havde denne gang medbragt 6 superdygtige dansere, foruden det samme velspillende og talentfulde band bestående af: tre korpiger og verdensklasse kor-sangeren Jaremiah ”Jermaine” Paul, trommer, percussion, blæsere, keys, guitar og bas. Hun entrerede scenen i silhuet og statede koncerten med et brag. Og ganske rigtigt, selvom kor-pigerne sang som en genfødsel af Supremes, så skar diskanten i ørene, så man troede, det var løgn.
Indøvet rutineshow
Det var tydeligt fra starten, at vi skulle opleve en velplanlagt og gennemtestet koncertoptræden. Det hele var koreograferet og indøvet til perfektion. Numrene var hovedsageligt fra det seneste album, dog med spredte placeringer af de mange gamle hits. Hits, som Keys i den første tredjedel af koncerten desværre skøjtede let hen over, blandt andet i form af et medley. Det tydede ikke til at blive en tilfredstillende oplevelse. På et tidligt tidspunkt satte Alicia sig til pianoet og kom i dialog med publikum. Kommunikationen med publikum, var stærkt medvirkende til at forrige koncert blev så intim en oplevelse. Hun proklamerede flere gange, at hun ønskede at synge vedkommende sange, som sagde folk noget. Derefter fulgte en række ballader ved pianoet. Det var temmeligt søvndyssende, hvis ikke det var for, at Keys flere gange kom op og ramme de høje toner, så man med den dårlige lyd var nødt til at holde sig for ørerne.
Reddet i sidste halvleg.
Derefter kom danserne på scenen og satte gang i den sammen med Alicia. Og så kom de længe ventede højdepunkter heldigvis, hvor flere hits blev fremført i promt og pragt med synchroniseret lys- og danseshow. Fremførelsen af Go Ahead, det eneste nye nummer, som kan måle sig med de gamle hits, var imponerende. Den sidste tredjedel af den to timer lange koncert gav hun sig tid til at levere den vare, de fleste var kommer for at høre. Publikum var helt oppe at ringe til afslutningsnummeret, som selvfølgelig var hendes store syng-med, fodboldhymne-agtige hit No One, om end det var beregnende strategisk placeret. Selv ekstra-nummeret var tydeligvis regnet med i planlægningen. Men hun forlod en Falkonér-sal til stående ovation fra publikum. Trods gode, mindre gode og deciderede kedelige øjeblikke, leverede Alicia Keys en gedigen og godt underholdende koncert, hvor hun både fik indfriet publikums-forventninger og gennemført sin egen agenda. Var det ikke for den ekstremt dårlige lyd (som også var temmelig ringe nede i salen, har jeg ladet mig fortælle) og det noget upersonlige korregraferede show (som i virkeligheden måske egnede sig bedre til et større venue med en større scene), så var der ikke rigtigt noget at sætte fingeren på.
Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.