Van Morrison
Keep It Simple
Lost Highway Records |
Udkom 17. marts 2008 | GAFFA | 3 stjerner | |
| Læserne |
|
Endnu ikke anmeldt af læserne |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Den irske perfektionist holder det helt simpelt og forudsigeligt
Den velsyngende veteran er en mand, der holder sit ord. Og det gør han bestemt også på Keep It Simple, der er det første album med udelukkende Van Morrison-kompositioner siden Magic Time fra 2005. Det er lang tid for en sanger og sangskriver, der kan skrive omkring 40 albums på sit cv.
Keep It Simple bliver så afgjort holdt simpelt i en række velkendte sangskabeloner, hvor vi stilsikkert præsenteres for hans fortræffeligheder. Den helt enkle og afdæmpede produktion giver tilmed vidt råderum til hans stærke vokal, der stadig kan fange hans særegne blå tone. Morrison brænder flot igennem på den fine Don’t Go To Nightclubs Anymore, der mere end antyder, hvor i livet han befinder sig. Musikken er, som vi kender den. En let jazzet blues med de sædvanlige afstikkere til den rene pop og lidt countryfeeling.
Det er umiddelbart ikke til at sætte en finger på håndværk og udførelse. Det ville også være noget af en sensation, hvis perfektionisten var faldet af på denne del. Til gengæld skal man være ualmindelig vild med Van Morrison for ikke at synes at have hørt det meste før.









Log ind for at kommentere.
Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.