Lidt op ad bakke. Den hvalpede sanger kæmper sig op i de voksnes rækker.

Efter at have skrålet sig bramfrit ind på den danske popscene med små hurtige refrænsange vil Rasmus Nøhr gerne udvide sit udtryk. Han synes ligefrem, at tiden er inde til at blive voksen både mentalt og musikalsk. Det gør han så efter bedste evne på I Stedet For En Tatovering uden helt at slippe den let pjattede rolle som troskyldig trubadur.
Rasmus Nøhr formår at vokse i sangene, hvor han har udviklet sin vokal og fastholder den melodiske fremgang, som var tydelig på Lykkelig Smutning. I Steder For En Tatovering byder på mere fyldige og formfuldendte popsange, der viser sangskriveren fra den ønskede modne side. Men det går også let op i hat og briller, som i Fyr Den Af, der er en sjov lille gimmick, men ikke rigtigt hører hjemme på albummet. Og han fortaber sig i tågerne på Slik, der har en catchy melodi, men ødelægges af en åndsforladt tekst.
Rasmus Nøhr kommer dog stærkt igen i den fremragende Regnvejr, der næppe kan undgå at blive et lille sommerhit. Disse fine takter følges op på Os To, men der også er plads til de mere reflekterende kærlighedsballader. På den måde fastholder Rasmus Nøhr sin uskyldighed, hvilket også er nødvendigt, hvis ikke charmen helt skal gå fløjten.
Med I Stedet For En Tatovering får Rasmus Nøhr smidt en del af hvalpefedtet. Det er tydeligvis ikke kommet til ham let og ubesværet, men det holder på den lange bane, og så længe Rasmus Nøhr kan finde balancen mellem leg og alvor, går det ikke helt galt. Der er stadig kun én Rasmus Nøhr. Men til næste er en mere fokuseret sangskrivning nødvendig.