Gamle greb på nye strenge – Bryan Adams’ bløde guitarrock lyder, som den altid har gjort

Der var noget ved det engang. Dengang med Summer Of ’69 og Everything I Do (I Do It For You). Den lidende slideguitar, den elskelige omgang 4/4-softrock med tekster om kærlighedens kår, mystik og chancer. Nu er canadiske Bryan Adams nået til 11. album, han kalder det 11, lægger 11 tracks på og tilføjer, at 11 i numerologien står for innovation, vision og kunstnerisk genialitet. Støn. Men så er der altså al mulig grund for Bryan til at dyrke tallet med 11 dages turné i 11 lande, sidste stop endda på Pakhus 11. Måske mister 11-tallet sin overjordiske energi, hvis man misbruger det – i hvert fald er der tale om alt andet end et innovativt og genialt album. Det er stadig kærlighed på seks strenge, ingen sære dance-eksperimenter som tidligere, men ægte Adams-rock af den slags, hvor omkvædet jokker derudad med sikre afsæt som ”I thought I’d seen everything / 'till I saw you” (I Thought I’d Seen Everything) eller ”I need to breathe you in / like oxygen” (Oxygen). Fans bliver ikke skuffede. Det er ligesom at komme tilbage til den gamle rutchebane i Tivoli om sommeren. Gensynet er fantastisk på første tur. Efter 10 ture – eller 11 – er man enten begyndt at kede sig eller ved at kaste op. Tværsummen af 11 er 2, så albummet og dets stjerner er på den måde numerisk forbundne.