Down
Pumpehuset, København,
onsdag d. 26. marts 2008
Foto: Henrik Reerslev
| GAFFA |   |
4 stjerner |
| Læserne |
|
Endnu ikke anmeldt af læserne |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Dødssyg intro efterfulgt af solid sumpmetal
Mens sydsats-metalbandet Down siden debuten i 1995 er gået fra at være hobbyband til en fuldtidsbeskæftigelse i dag, er den ellers så frygtindgydende frontmand Phil Anselmo i samme tidsrum gået fra at være metallens ubestridte konge til en rablende redneck-pauseklovn.
Heldigvis var det en genfødt Phil, der med noget af en magtdemonstration og en genfunden vokal sikkert styrede Down gennem showet i Pumpehuset.
Før han kunne komme til det, skulle publikum dog af en eller anden årsag trækkes med en dybt ulidelig video, der dokumenterede Downs færden rundt i en række europæiske byer. Den lallende hjemmevideo blev tilmed krydret med noget uhørt ringe optagelser af helte som Black Sabbath og AC/DC’s optrædener i en så ringe kvalitet, at min morfars finske smalfilm fra 1958 fremstår som knivskarp HD.
Efter den alt for lange og ufrivillige biftur gik tæppet dog endelig fra, så vi kunne få lov til at nyde, det vi kom for – nemlig ubehandlet, sumpede sydstasriffs tilsat hr. Anselmos storladne stemmepragt.
En sprængfarlig cocktail, der blev serveret bedst på bandets debut ”Nola” fra 1995, men som siden til dels er druknet er halvhjertede syretrip og ligegyldig larm på den skuffende toer fra 2002, mens sidste års ”Over The Under” var en forbedring, der stadig på ingen måde matchede fordums styrke.
Live i Pumpehuset gik det dog bedre, fordi bandet frit håndplukkede skæringer fra de tre studieskiver. Og kun den dræbende trivielle ”Never Try” og parentesen ”Learn From This Mistake” fik næsten én til at savne den kedsommelige introvideo.
Især numre som "Lifer", der var dedikeret til Panteras afdøde riff-general Dimebag Darrell, den nye "Three Suns and One Star", tonseren "Ghost Along The Missippi" samt ekstranummeret "Stone The Crow" sætte en fuldfed streg under, at Down bestemt kan leve op til noget af den enorme hype, der altid har omgivet bandet.
Og så er der jo lige den gode Phil Anselmo. Den tidligere Pantera-forsanger, der døde i to minutter efter en overdosis backstage i Dallas, og hvis mange problemer med alt fra whiskey til smack var med til at sende halvfemsernes mest succesfulde og nyskabende metalband på alt for tidlig pension.
Men også en mand, der forandrede undertegnedes verden med et enkelt brøl, da jeg som 11-årig purk første gang satte Panteras "Far Beyond Driven" på anlægget og opdagede en helt ny verden befolket af tunge grooves og dobbelt pedal.
Og onsdag aften i den gamle pumpehal var det i høj grad en genfødt Phil, der kun få gange gentog sin horrible vane med at banke mikrofonen op i panden og rent faktisk sang langt bedre end nogensinde før.
Så selv om jeg aldrig rigtig tilgiver Phil og drengene i Pantera for at have sat effektivt punktum for det band, der for mit vedkommende startede det hele, må jeg alligvel rose forsangeren og resten af Down for at udvise en smittende spilleglæde og en entusiasme, der kunne vække selv den mest stenede sydstats-sumper.
Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.