Prins Nitram
Bomty Bomty
Whiteout Music |
Udkom 31. marts 2008 | GAFFA | 6 stjerner | |
| Læserne |
|
4,00 stjerner i snit (efter 1 stemmer) |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Sprængte genrerammer på et alligevel formfuldendt værk, der emmer af overskud
At der bag Prins Nitram gemmer sig lidt af et multitalent, bevidnes eksempelvis af den særdeles imponerende liste af instrumenter, som han mestrer på dette album – guitar, bas, trommer, melodica, synthesizer, mandolin – og endda flere til. Heldigvis har han allieret sig med Frederik Thaae (A Kid Hereafter), der som producer står for en af de bedst lydende danske plader i nyere tid. Sammen har de skabt et fornemt værk, der sprænger en sørens masse genremæssige rammer, hvor jazzswings og tør rock 'n’ roll blandes med alt fra bastante beats til rolige singer-songwriter-klange. Men utroligt nok hænger det hele rigtig fint sammen, hvilket bevidner et talent, der rækker langt ud over tidens tendens til fokus på singler og downloads af enkelte yndlingshits. Skulle man alligevel høre til dem, der foretrækker denne form for musiklytning, så køb det supercool åbningsnummer Arrogance, powerrockeren Breaking Through My Peel og reggaevisen Change The Channel, og bliv overbevist om de yderst alsidige kvaliteter, som dette album har at byde på.














Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.