The Kills, VoxHall, Århus

The Kills: VoxHall, Århus

Anmeldt af Pelle Sonne Lohmann | GAFFA

Da garagerock-retrobølgen i starten af årtusindet skyllede ind over os, var der påfaldende mange duoer blandt den småbeskidte, guitarbårne genres mest interessante bands. The White Stripes og The Raveonettes hørte til den genopdagede genres absolutte bannerførere, men mindst lige så spændende en aktør var The Kills, der lige som de øvrige bands fortsat eksisterer og tilmed er pladeaktuel med album nummer tre, ”Midnight Boom” (2008).

Ikke overraskende er det numre hentet fra netop ”Midnight Boom”, der fylder mest på duoens sætliste denne søndag aften, hvor den amerikanske sangerinde Alison "VV" Mosshart og den engelske sanger og guitarist Jamie "Hotel" Hince gæster et cirka halvt fyldt VoxHall. Da The Kills med fem kvarters forsinkelse (bandet missede som følge af et sommertids-kiks en færge fra Sverige og ankom først til Århus klokken 21:30, red.) omsider gør sin entre på scenen, der virker så rummelig, når blot to mennesker skal fylde den ud, lægges der fra land med den nye og herligt veloplagte single ”URA Fever”. Siden følger fine udgaver af ”Midnight Boom”s anden single, ”Cheap And Cheerful”, og andre nye studie-højdepunkter som eksempelvis ”Tape Song” og den bløde finale ”Goodnight Bad Morning”. The Kills-nyklassikerne ”Kissy Kissy” og ”Fried My Little Brains”, ”The Good Ones” og ”Love Is A Deserter” fra henholdvis debutpladen ”Keep On Your Mean Side” (2003) og toeren ”No Wow” (2005) luftes også behørigt. Til gengæld er ”Black Rooster”-ep’en (2002) underrepræsenteret, og man savner i dén grad fortolkninger af de mesterlige skæringer ”Cat Claw” og ”Black Rooster”, om end publikum dog velsignes med pletskuddet ”Wait” og Captain Beefheart-covernummeret ”Dropout Boogie” fra selvsamme ep.

The Kills er kort og godt et fremragende liveband. Duoens snerrende og relativt nedbarberede udtryk, der skåret ind til benet er bygget op om maskinelle trommespor, forvrængede guitar-(blues)rundgange, aggressivt pågående vokaler og en ikke ubetydelig tæft for fængende melodier vinder meget ved at blive præsenteret i live-sammenhænge som denne. Både fordi bandet kan sit kram og serverer den samlede pakke tilfredsstillende fejlfrit og velspillet, men bestemt også fordi "VV" og "Hotel" (som Alison og Jamie underfundigt kalder sig selv) spiller deres roller fuldt ud på scenen. Begge spiller op til både hinanden og publikum, så safterne driver, og sexen oser. Mens han er den umiddelbart kiksede, men også pudsigt cool guitarnørd, hvis manisk mekaniske gestik er et kapitel for sig, er hun en vild og vilter, sensuel og utilnærmelig tilføjelse til striben af Patti Smith/PJ Harvey-kloner. Der bliver ikke sagt mange ord mellem numrene, men der er konstant en sitrende øjenkontakt mellem "VV" og "Hotel", som indimellem krydres yderligere af fysisk kontakt, som når han læner sit hoved mod hendes skulder for øjeblikket efter at blive brutalt afvist. Spillet de to imellem løfter fornemt den i forvejen stærke oplevelse. Niveauet daler kun sjældent på en aften, hvor både musik og attitude sidder afgørende lige i øjet, og hvor man tilsyneladende er så professionel en størrelse, at der skal mere end en blot halv time lang lydprøve (grundet den heftige forsinkelse) til at få duoen og dens lyd på slingrekurs.

The Kills spiller i aften, mandag, på Lille Vega i København.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA