Anmeldelse / Live / Lørdag d. 12-04-2008 kl. 10:46

Thomas Buttenschøn
med Annika Aakjær, Paletten, Viborg,
fredag d. 11. april 2008

Anmeldt af Troels Frøkjær
Foto: Troels Frøkjær

GAFFA		4 stjerner
Læserne		Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Thomas Buttenschøn og ”Pippi” uden hest gjorde vores fredag sjovere

+ Se hele galleriet

Annika Aakjær
Annika Aakjærs pladeselskab havde været venlig at sende mig Annikas smukt forførende debut-cd ”Lille Filantrop” dagen før, jeg skulle til koncert. Jeg havde derfor lidt travlt, og pladen blev straks smækket i pc’en på køkkenbordet midt mellem havregrød og hagesmække. Min søn på to lyttede nøjagtigt 20 sekunder til pladens første sang og udbryd: ”Det lyder som Pippi”!

Mig tog det lidt længere tid at finde ud af, at min søn havde fuldkommen ret. Der er utrolig meget Pippi Langstømpe over Annikas sangskrivning, fortryllende måde at synge på og hele udstråling, og hjemme hos os er Pippi altså en helt! Annikas sange er på alle måder både dybt charmerende, indtagende og stærkt utilpassede, og arrangementerne er overraskende og friske, skabt af velspillende musikere. Fra scenen tordnede den spinkle lille pige med det ildrøde hår med et lumsk smil mod publikum: ”Jeg stopper ikke med at spille, før I holder kæft!!” Jo, Annika fyldte sandelig egne strømpebukser ud, og som Pippi var hun totalt cool og vanvittig morsom.

Desværre stod Annika lidt for alene på scenen med sin guitar og afslørede, at sangene gjorde sig stærkest i selskab med flere musikere til at bakke op om hendes underlige, men også spinkle univers. ”Lille Filantrop” udkommer 5. maj. Køb den! (4 stjerner).

Thomas Buttenschøn
Når Thomas Buttenschøn går på scenen med sit stadigt voksende hår, kan man altså ikke andet end blive glad i låget, og hans uimponerede glade tilgang til eget materiale er ganske enkelt intet andet end dybt charmerende. Man må være tonedøv og farveblind for ikke at kunne se og høre Buttenschøns indiskutable talent. Thomas Buttenschøn er et af de største talenter på den danske musikscene pt, sådan er det bare!

Når det er sagt, manglede vi alligevel et eller andet denne aften i Viborg for at fuldende festen. Måske er det bare det, at man så frygteligt savner nogle flere af de sprøde detaljer som Buttenschøns to fremragende plader breder ud for os. Buttenschøns unge band spiller ganske udmærket, men vi er for sjældent helt oppe at ringe i musikalsk udfoldelse. Dog er sættet blevet langt mere varietet, og man har tydeligvis arbejdet med sætlistens dynamik, siden jeg sidst hørte bandet på Nibe Festival sidste år, og alle musikere vidste hver især på tidspunkter i koncerten glimrende takter. Som f.eks. Mads Reinhold, der spillede en meget kompetent jazzguitar på den smukke ”Nat Lidt Endnu”, et stemningsfuldt billede af turnélivet. Måske har bandet bare brug for tid, for at nå helt derop, hvor vi som anmeldere føler behov for at kaste en sand stjerneregn efter dem?

På ”Ligger Rart” fik vi genindført tromme- og bassoloen, og sangen satte koncerten op i et nyt gear efter en lidt afventende start. Vi fik også den indtagende ”Vidunderlig” i en synderknusende flot udgave med bare guitar og keyboard, der understøttede den eftertænksomme tekst: ”Det er helt vidunderligt, helt vildt underligt, at vi ikke ved, om vi er her i morgen”. Sådanne lyriske perler vrimler det med i Buttenschøns sange. Elegant, enkelt og ligetil, som havde manden skrevet det lige så ubesværet, som han trækker sit vejr.

Andre højdepunkter var ”Fantastiske Mandag”, hvor hele den propfulde sal skrålede med, samt de to nye sange ”Pisser Lidt På Den Gule Mur” om parforholdets sære væsen og ikke mindst ”Giv Mig Tid”, der ganske enkelt er en af de allersmukkeste sange, Buttenschøn har skrevet: ”Giv mig ord, giv mig fred, ja, giv mig en popsang, der ikke er alt for dum og lalleglad”, og det er nøjagtigt det, Buttenschøn gør, igen og igen og…