Manchesters storladne sønner gør det igen

På knap et årti har Elbow arbejdet sig op til at være et af Englands allerfineste bands. The Seldom Seen Kid, gruppens fjerde udspil, er endnu en manifestation. Næsten topkarrakter til samtlige fire album taler sit eget tydelige sprog. På The Seldom Seen Kid arbejder Elbow atter på den hårfine grænse mellem progressivt storladen og følsom melankolsk poprock, der er noget af det mest skønhedssøgende i britisk rock. Sammenligningerne med Coldplay bør på det skammeligste stødes til evigt hvile, da Manchester-kvintetten arbejder med meget større musikalske rammer og mest gør kur til Genesis omkring Peter Gabriel-æraen. Sanger og tekstforfatter Guy Garvey udtrykker sig nærmest som selvsamme og forstår med sin let hæse og sanselige vokal at være det omskiftelige omdrejningspunkt i Elbows leg med progrocken. Weater To Fly og The Loneliness Of A Crane Driver folder sig ud med en intensitet, der skal ledes længe efter, og er rene opvisninger i, hvordan en ballade skal skrues sammen. På An Audience With The Pope spilles der med et stilrent bossanovahook, mens One Day Like This er indhyllet i tårnhøje strygerarrangementer af fineste karat. The Selsom Seen Kid er et udsøgt og nærværende album, der med sin luftige produktion er dragende fra første strofe.