Anmeldelse / Live / Mandag d. 14-04-2008 kl. 14:42

Efterklang
Vera, Groningen, Holland,
fredag d. 11. april 2008

Anmeldt af Henrik Bundgaard Thomsen
Foto: Anders Bay

GAFFA		5 stjerner
Læserne		Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Efterklangs sensitive, melodiske udtryk favner milevidt, hvilket blev cementeret i Holland

+ Se hele galleriet

At Efterklang efterhånden har manifesteret sig som et af den danske musikscenes mest interessante og lovende navne er en slet skjult hemmelighed. Siden kvintetten i oktober 2007 udsendte albummet "Parades", har det hverken skortet på publikumsinteresse, anmelderroser eller musikpriser, men ikke nok med det. Efterklang søger nye øregange med en hæsblæsende international turné, der må kunne få selv den mest toptunede tourbus til at ryste i karosseriet.

Denne aften blev p-skiven stillet i Groningen, kendt for musik- og branchefestivalen EuroSonic, hvor up-coming-bands fra hele Europa hvert år i januar giver prøver på tidens og – ikke mindst – fremtidens toner. Som spillestedet, der igennem et par årtier har lagt scenebrædder til morgendagens stjerner, var Vera en naturlig ramme for de ambitiøse, danske himmelstormere. Det var her, navne som U2, Nirvana og Sonic Youth i 1980’erne gav de første internationale koncerter, og her Beck, The Libertines og Franz Ferdinand senere fulgte trop – sidstnævnte på randen til det store, kommercielle gennembrud. Om Efterklang med det indadvendte, eksperimenterende udtryk vil surfe på en lignende mainstreambølge, er tvivlsomt. Og gudskelov for det, fristes man – i disse X Factor-tider – til at sige.

Sidst jeg frekventerede Vera, var der ringet til messe med de hårdtslående sheffieldske indierockere Reverend And The Makers, som fik ikke så få slidte skosåler til at lette fra gulvet med sekunders intervaller. Det var derfor ikke uden en vis spænding, jeg havde set frem til at opleve, hvordan det unge publikum i Hollands studenterby nummer uno ville tage imod Efterklangs afdæmpede og komplekse kompositioner. Efter en imponerende opvarmning fra amerikanske Peter Broderick, som tillige svinger violinbuen i Efterklang, var der ligesom ingen tvivl: Noget stort var i vente.

Da live-ottekløveret – iført gammeldaws ridebukser med seletøj – marcherede ind på scenen med en hær af instrumenter, syntes det at vække en del forundring hist og her. Roen sænkede sig dog hurtigt over salen, da Efterklang åbnede med underskønne ”Polygyne”, som desværre blev skæmmet af tekniske drillerier. Som en forkælet snotunge nægtede Brodericks violin simpelthen at lege med. Efter den lidt sløje start drønede bussen derudad. Skosålerne – eller i hvert fald hælen – blev på gulvet, men der var åbenlyst andre end undertegnede, som slugte det rytmiske potpourri. Særligt "Parades" er et vidunderligt, stemningsmættet album, der bestemt ikke bliver ringere live. Måske endda tværtimod! På scenen formår Efterklang at suge tilhørerne ind i et behageligt lydunivers, hvor grænsen mellem melankoli og eufori er flydende. Og så hjælper det altså også, at progressiviteten og spilleglæden lyser ud af det lalleglade, multiinstrumentale rytmekollektiv.

Med kommentarer som ”this is one of the only real rock 'n' roll clubs left in Europe” charmede sanger Casper Clausen og Efterklang sig sikkert ind på hollænderne. Det musikalske talent kunne blot en stokdøv tage fejl af, og fighterpokalen gik hverken til Casper, Rasmus, Thomas, Mads, Anne, Niklas, Frederik eller Peter, men til EFTERKLANG. Numre som ”Caravan” og ”Mirador” stod stærkt i billedet, men det absolutte højdepunkt kom med ekstranummeret ”Chapter 6” fra gruppens albumdebut "Tripper" (2004), som endegyldigt forløste salen i en hårrejsende fællesklappen og -nynnen, der bragte flere af musikerne ned blandt publikum. På en aften, hvor legen bare var god-bedre-bedst, kunne man blot ønske sig, at tourbussen ville blive holdende i Groningen. Bare lidt endnu. Det var værd at skrive hjem om. Det var super, superklang! Dank u wel – på ganeskrabende hollandsk!