Veto konsoliderer og kommenterer på gedigen toer

Med debutalbummet There’s A Beat In All Machines lancerede Veto en af 2006’s mest overraskende succes-historier. I hvert fald målt i priser og anerkendelse. Veto var det nye spændende i dansk rock, og frontmand Troels Abrahamsen blev tildelt noget nær guru-status – også i kraft af sit arbejde som producer og med I Know That You Know. Men den danske rockscene er lille, og overeksponeringen lurer altid lige om hjørnet. Crushing Digits markerer på tekstsiden et brud med forgængerens drabelige træfninger på kærlighedens slagmark. I stedet rettes Abrahamsens blik mestendels mod samfundet omkring ham – fra Digits’ frustrerede kontorslave til Unite's vrede folkemasser. Musikalsk betræder Abrahamsen til gengæld velkendte stier på Crushing Digits, der lyder som et kompromis mellem There’s A Beat In All Machines’ elektroniske rock og I Know That You Knows rockede electronica. Bandet Veto fungerer tilsyneladende mest som leverandører af samplede lydbidder nu, hvor vrælende og brummende synths dominerer i selskab med rastløse beats og murrende basgange. Den højspændte mørkemands-rock – firkantet sagt lige dele Radiohead og Depeche Mode – er unikt og umiskendeligt Abrahamsen’sk, og det er en præstation i sig selv. Men man leder forgæves på Crushing Digits efter friske indspark eller tegn på musikalsk modning i Vetos hyperstiliserede univers.