Anmeldelse / Live / Søndag d. 04-05-2008 kl. 05:49

Larsen And Furious Jane
Pop Revo 08, Pakhuset, Århus,
lørdag d. 3. maj 2008

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt
Foto: Lasse Dearman

GAFFA		4 stjerner
Læserne		Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Alt andet end lune Larsen lukkede Pop Revo-festivalen med alvor og pondus

+ Se hele galleriet

Århusianske Larsen And Furious Jane havde fået æren af at lukke Pop Revo-festivalen af sent lørdag. Grundet en udskredet tidsplan var klokken over 2, før gruppen kunne gå på scenen, men det sene tidspunkt viste sig hurtigt at være meget passende for gruppen, der ikke har spillet live i halvandet år. Larsen And Furious Jane anno 2008 er nemlig en temmelig sort affære, der først bør se nattens lys, når børnene er lagt i seng. Tidligere tiders halvakustiske, let melankolske folk-pop-sange med kvindekor, strygere og blæsere er kørt ud på et sidespor til fordel for sammenbidte rock-pop-numre præget af moderat støjende guitarer og desillusionerede tekster, leveret af fem alvorsfulde herrer, der næppe ville nå særlig langt som julemænd.

Larsen And Furious Jane udgiver 19. maj deres tredje album, ”Zen Sucker”, kvintettens første i to et halvt år. Og det var sange fra denne plade, der udgjorde størstedelen af sættet denne aften – ja, faktisk samtlige numre bortset fra ”I Give Up”, der hidrører fra 2004-debuten ”I’m Glad He’s Dead”. Som sådan var koncerten en fin reklame for ”Zen Sucker”, for nok er sangene mere dystre end vanligt fra sanger og sangskriver Torsten Larsens side, men mandens evner til at kreere fængende melodier er uændret. Noget, som især kom til udtryk på de diskret hitpotentielle, forholdsvis energiske numre ”Deathbed Conversion” og ”Dancing Bear”. Også de forholdsvis mange, tyngdemættede ballader såsom ”Local Nobility”, ”A Car That Comes With The Job” og den afsluttende ”Forbidden Fruit” vidnede om en sangskriver af et vist format.

Larsen And Furious Jane årgang 2008 består ud over den alt andet end lune Larsen af de efterhånden mangeårige samarbejdspartnere Tore Johansen (guitar), Mikkel Ibsen (keyboard) og brødrene Tom og Keld Jørgensen på henholdsvis bas og trommer. Særdeles habile musikere, som dog holdt igen med de store solistiske udsving – der var ansatser til korte soloer fra Johansen og Ibsen, men ellers var det Larsen og hans sange, der var i centrum. Larsen ham selv har aldrig været den store sanger rent teknisk, men hans nye kompositioner ligger ganske godt til ham, idet de ofte giver ham mulighed for at holde sin stemme i det dybere leje, hvor den befinder sig bedst.

”Zen Sucker” kunne i øvrigt – selvom den altså først udkommer om 14 dage – købes denne aften. Noget, som Torsten Larsen i al sin sammenbidthed helt glemte at fortælle publikum. Undertegnede fangede dog muligheden og greb chancen, og der er noget at glæde sig til, skulle jeg hilse at sige. Hvis man altså kan lide sin popmusik indtaget med et vist kvantum af morbiditet.