Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / Live / Søndag d. 04-05-2008 kl. 11:25

Efterklang
Pop Revo 08, Pakhuset, Århus,
lørdag d. 3. maj 2008

Anmeldt af Michael Gonzalez
Foto: Lasse Dearman
GAFFA
5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner
5 stjerner
Læserne
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Overbevisende præstation fra det danske ensemble

Man kan komme i tvivl om, hvorvidt danske Efterklang overhovedet er i stand til at spille en dårlig koncert. Det otte mand store orkester leverede denne aften til Pop Revo endnu en i dén grad overbevisende præstation, der kan føje sig til deres register af femstjernede anmeldelser i dette magasin.

Fra første færd er det tunge rytmer og en knitrende basgang, der bevæger sig ud over scenekanten, når Efterklang lukker dørene op til deres karakteristiske univers for at byde publikum indenfor. Et virvar af forskellige fornemmelser og omfattende lydkilder, der ikke lyder som noget, man kender andre steder fra, udspiller sig på scenen.

Det altid ulasteligt påklædte orkester bevæger sig stilsikkert gennem aftenens sæt, der på én gang er både skrøbeligt og kraftfuldt, men først og fremmest overvældende. I det hele taget lover koncerten godt for niveauet på denne anden Pop Revo-aften.

Efterklangs musik udvider sig for øjnene af publikum med et drømmende og pågående udtryk, der er både slagkraftigt og medrivende uden leflen for bagateller som umiddelbar lyttevenlighed. Samtlige instrumenter (og det er ikke få) kommer til deres fulde ret, og alle otte vokaler kommer i spil for til tider at blive afløst af et decideret rytmeinferno. Når der så tilmed bankes løs på en af pælene foran scenen, er det sgu ikke til at stå for.

Der jokes på scenen, og musikken fremføres med overbevisning og en imponerende lethed. Bandet tager da også sin vanlige sejrsrunde ned blandt publikum, hvor der skråles løs og bankes på de medbragte instrumenter.

I løbet af aftenens koncert byder Efterklang på to nye numre, ”Ekko Wave”, der er en arbejdstitel, og ”Mirror Mirror”. Ingen af de to skuffer, og forventningerne til fremtidige udspil fra gruppen er intakte. Melodierne brydes fortsat af uforudsigelige rytmer, og Efterklang har denne aften endnu engang bevist, at de virkelig er i en klasse for sig.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.

Annonce

GAFFA Shop

Efterklang & The Danish National Chamber Orchestra: Performing Parades (CD/DVD)
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
Efterklang: Caravan (7" Vinyl)
Kr. 59,00
Køb på GAFFA Shop
Efterklang: I Was Playing Drums (7" Vinyl)
Kr. 39,00
Køb på GAFFA Shop
Efterklang: Magic Chairs
TILBUD: 139,00 kr. 99,00
Køb på GAFFA Shop
Efterklang: Magic Chairs (Vinyl)
Kr. 169,00
Køb på GAFFA Shop