Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / Live / Tirsdag d. 13-05-2008 kl. 11:23

Kim Larsen & Kjukken
Shepherds Bush Empire, London,
lørdag d. 10. maj 2008

Anmeldt af Kristian Alsing
Foto: Kristian Alsing
GAFFA
5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner
5 stjerner
Læserne
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Lune Larsen og Kjukken samlede danskerne i London

Dobbeltdækkerbussen rullede stille over Themsen, forbi Westminster Abbey, på vej Mod Sheperds Bush Empire, et klassisk London-koncertsted, hvor store navne en masse har spillet henover årene. Aftenens legende er godt nok ikke det store navn i Storbritannien, men forventningerne var i top i et stopfyldt Empire før koncerten.

GAFFAs udsendtes forventninger inkluderede at se en karismatisk og holdningspræget Kim Larsen, et gedigent rockband, smøger og flere danske klassikere, end man kan tælle.

Levede gutterne så op til forventningerne? Ingen grund til at lægge fingre imellem. Kim Larsen og hans drenge serverede en blændende aften til 2000 af det lille kongeriges tabte sønner og døtre. Den stod på sing-along og fest til den helt store medalje til numre som "Rita", "Flyvere i Natten", "Østre Gasværk", "Hvis Din Far Gi'r Dig Lov" og "Vend Kajakken".

Nogle enkelte stille numre såsom "Spejlet" og afslutningsnummeret "Stille I Verden" blev der også plads til, men det var tempoet og festen, der var mest appetit på i det gamle teater i det vestlige London. Ingen ønskede dog at komme uden om "Langebro" og "This Is My Life".

Ingen prædikener
Festen blev krydret med små holdningstilkendegivelser om det ene og det andet, men Larsen prædiker ikke, hvilket i denne anmelders øjne er en klar styrke. Når han taler om det specifikke emne "guldfisk i blendere" og mere generelt moderne kunst lader han publikum konkludere på egen hånd og kører det istedet over i en lille limerik: "Hvad står der i kalenderen? Kom en guldfisk i blenderen. Hvad står der i almanakken? Vend Kajakken." Endnu en påmindelse om, at selvom man har holdninger, kan man jo godt feste.

Rock and roll er der selvfølgelig også plads til, og den 62-årige frontmand går i spidsen med rystende ende og piouetter på "Rabalderstræde", med lir til publikum under "Køb Bananer" eller ved at rocke igennem til "Fi-Fi Dong".

En koncert med Kim Larsen må forventes at bringe sentimentale følelser frem hos selv den mest kyniske. Denne aften bestod publikummet for hovedparten af udenlandsdanskere udenlands, og så bliver effekten voldsomt forstærket. Når gamle Larsen i "Fremmed" synger "hjemme er, hvor jeg bor" for sådan et publikum, kan det næsten ikke andet end at få tankerne på gled. Hans kommentarer om den engelske (og i stigende omfang globale) tendens til at forbyde de mindste små ting i livet, såsom rygning, i "health and safety" og sikkerhedens interesse vækker da også genklang.

En anmelderkollega skrev engang, at man må gå ud fra, at et professionelt orkester vil levere en god indsats, og at flere stjerner end tre måtte komme fra noget ekstraordinært. Efter den målestok ville aftenen måske have fået 3 GAFFA-stjerner, men 26 sange – et utal af danske klassikere, robust kompetence, charme, holdninger og masser af humor fortjener i denne anmelders syn mere end det. 2000 danskere i London sagde tak for en stor aften.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.

Annonce

GAFFA Live

Kim Larsen & Kjukken
Fredag d. 17-02-2012 kl. 21:30
Train
Køb billet via GAFFA Live
Kim Larsen & Kjukken
Fredag d. 24-02-2012 kl. 20:00
Teaterbygningen
Køb billet via GAFFA Live
Kim Larsen & Kjukken
Lørdag d. 25-02-2012 kl. 21:00
Slagelse Musikhus
Køb billet via GAFFA Live
Kim Larsen & Kjukken - Kim Larsen & Kjukken - Ekstrakoncert
Torsdag d. 01-03-2012 kl. 21:00
Vega
Køb billet via GAFFA Live
Kim Larsen & Kjukken
Fredag d. 02-03-2012 kl. 21:00
Vega
Køb billet via GAFFA Live
Kim Larsen Og Kjukken
Lørdag d. 03-03-2012 kl. 20:00
Trommen
Køb billet via GAFFA Live
Kim Larsen Og Kjukken
Lørdag d. 16-06-2012 kl. 19:00
Amfiscenen
Køb billet via GAFFA Live
Kim Larsen & Kjukken
Fredag d. 10-08-2012 kl. 19:00
Skovdalen
Køb billet via GAFFA Live
Kim Larsen Og Kjukken
Lørdag d. 18-08-2012 kl. 20:30
Open Air på Lave Ridebane
Køb billet via GAFFA Live
Kim Larsen & Kjukken
Fredag d. 24-08-2012 kl. 20:00
Den Fynske Landsby
Køb billet via GAFFA Live