Rebelrock for begyndere. Brilleaben er stadig giftigheden selv.

Den produktive Elvis Costello er ikke typen, der gør tingene halvt, men til gengæld gerne kaster sig ud i store vovede musikalske projekter, der kan være opera, jazz eller klassiske popballader. På hans ældre dage har eksperimenterne taget til i omfang, men heldigvis vender han jævnligt tilbage til sit arrigt rockende udgangspunkt. Få kan nemlig som Elvis Costello levere en nådesløs og flosset rocksang.
Og der bliver heldigvis ikke holdt igen på Momofuku, hvor Costello har samlet sine Imposters, der tæller det sejt swingende veteranhold med Steve Nieve, Pete Thomas og Davy Faragher. De giver en sand lektion i ukompliceret og stærkt fængende rocksange. Elvis Costellos stemme stikker og prikker, selv om den ikke længere har tidligere dages skarptslebne kant. Det er den på én gang tunge og bevægelige rock, der er omdrejningspunktet på Momofuku, selvom Elvis Costello også lige skal ud ad et par jazzede omveje, men sammen med The Imposters finder han hurtigt tilbage til deres effektfulde rock.