Dyster og dunkel, men også smuk og betagende treer fra Danmarks mest uretfærdigt oversete band

Århusianske Larsen & Furious Jane har med de lavmælt americana-klingende folk-plader I’m Glad He’s Dead (2004) og Tourist With A Typewriter (2005) allerede for længst begået klokkeklare mesterværker. Alligevel har det sympatiske ensemble aldrig for alvor fået et publikum. Om det urimelige paradoks ophæves med Zen Sucker, kan man i sagens natur kun gisne om, men det vil bestemt kun være fortjent, hvis det omsider skal lykkes bandet at bryde bare lidt bredere igennem. Ikke mindst fordi bandleder Torsten Larsen på dette tredje album med stor elegance og behændighed styrer sin gruppe i en radikalt ny retning – tidligere tiders tyst indesluttede og bittert vemodige udtryk er erstattet af et væsentligt hårdere og ofte uforsonligt ét af slagsen. Indimellem buldres og brages der ligefrem i mindre støjinfernoer, men i mørkets hjerte vrimler det stadig med vidunderlige melodier, iørefaldende finurligheder og lyse momenter støbt i håb og fortrøstning. Ubønhørligt tungsind præger fortsat den kløgtige lyrik, og det er endnu Larsens dybe vokal, der med dens velvalgt knastørre format formidler de mere eller mindre depressive tekster. Niveauet er tårnhøjt fra start til slut, og denne stilmæssigt genfødte udgave af Larsen & Furious Jane viser sin kolossale klasse gang på gang – ypperligst er vel nok den tårefremkaldende Dancing Bear, den stemningsmættede Vietnamese Pool Boy og den pirrende Snakes In The Grass, hvis forunderlige blanding af foruroligende og opløftende elementer effektivt indkapsler essensen af dette blændende album.