Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / 2 x CD

I Scream Ice Cream
Me Too

Playground Music | Udkom 26. maj 2008
Anmeldt af Erik Barkman
GAFFA
3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner
3 stjerner
Læserne
4,00 stjerner i snit (efter 1 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Junior går Jive Bunny i bedene med megamixes af nyindspillede sangstumper

Som den heteroseksuelle halvdel af Junior Senior har Jesper ”Junior” Mortensen været med til at levere nogle af de mest polerede og fængende popsange, dansk rock har kendt. Men på Me Too er rystepudseren blevet liggende i værktøjskassen sammen med de klassiske sangstrukturer. I Scream Ice Cream er et kunstprojekt af de konsekvente, hvor løse omkvæd, hurtige B-stykker og danseglade beats fra Mortensens overskudslager er klippet sammen i lange megamixes. Me Too byder på tre numre af i alt 105 minutters varighed (!), hver opkaldt efter antal slag i minuttet: One Twenty Five følger One Thirty følger One O Five. Undervejs underholder Mortensen med synth-rock, electronica, pop og en hel masse electro – uden man som lytter nogensinde får fornemmelsen af en rød tråd i den endeløse paraderække af fine hooks og interessante sangskitser. Helhedsindtrykket er primært forvirrende, larmende og udmattende, lidt som at fare vild i Vero Moda med en promille på 1,5. Men det kunstneriske vovemod aftvinger respekt.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.