Københavnsk ørkenrock tæt på at blive rigtigt interessant

Den københavnske kvintet One-Eyed Mule tager livtag med americana, country og ørkenrock, og det slipper de som udgangspunkt ret godt fra på deres andet album.
Pladens to mest iørefaldende numre er de første, Annabell Lee og Where You Don’t Belong, der snor sig omkring guitarriff og mundharmonika, som det sikkert ville have lydt i et amerikansk ørkenlandskab. Perfekt. Teksterne følger spot on, hvad den musikalske stil har lagt for dagen, blandt andet i titelnummeret, der symbolsk er sidste spor: From the beats to the bible, I’ve travelled many a book (…) still I’d wonder how to feed, that holy fire deep in me.
Men der er to ting, der irriterer mig på dette album. For det første er der den fantastiske forsanger, Rasmus Dall, der tydeligt har fuld kontrol over stemmen, men rammer ved siden af på udtalen, der går imod en fordansket tone eller en snert af irsk folkemusik. For det andet har en håndfuld af numrene et konstrueret feel over sig i timingen mellem trommer, bas og guitar. Personligt ville jeg have ønsket mig et mere autentisk live-feel.