Anmeldelse / Live / Lørdag d. 17-05-2008 kl. 12:00

Isam B
Plænen, Tivoli, København,
fredag d. 16. maj 2008

Anmeldt af Maria Therese Seefeldt Stæhr

GAFFA		3 stjerner
Læserne		Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

For meget plads til intimitet og alt for meget kontrol prægede Isam B denne lune majaften

Der er noget ganske særligt over de traditionsrige fredagsrock-koncerter på Plænen i Københavns gamle have. Det gode er, at der altid er en skøn blandet skare glade mennesker til stede, det respektive navn går på scenen til tiden, og ligegyldigt hvor lille man er, eller hvor sent man kommer, kan man altid finde et sted, hvor man kan se. Men der er også ulemper, og det var da nogle af disse der var stopklodser for ugens fredagsrock-navn Isam B.

Tilbagelænet intimitet
Isam Bachiri slog igennem som først en fjerdel og senere en tredjedel af den succesfulde gruppe Outlandish, og med sidste års soloudspil ”Institution” blev det stadfæstet, at han også kan selv. Med en jazzet lyd og sin vanlige rolige og tilbagelænede stil, indtog sangeren scenen og afleverede en velspillet og, de fysiske rammer til trods, meget nærværende koncert for det tilstedeværende publikum.

Der var dog et problem. Denne er nemlig en af de koncerter, der uden tvivl ville gøre sig meget bedre et mindre sted. Ikke fordi der ikke var fyldt, men fordi det er så intimt. Musikken, teksterne og Isams karisma tigger og beder om at være et mindre, gerne lidt tilrøget sted – eller i det mindste et sted, hvor der er vægge og en reel fysisk afgrænsning.

De mange detaljer, særligt fra bandets side, blev for udviskede og mistede deres effekt og fremstod i stedet som lidt for vage. Selvom Tivoli havde taget højde for dette, og forsøgt at komme så tæt på lounge-stilen som muligt, med blandt andet en lyssætning, der komplementerede musikken på fineste vis, så var det en skam, at det ikke var nemmere at høre detaljerne i kontrabassistens skønne soloer, eller høre hvordan de tre korsangere, med Jonas Rendbo i front, fyldte huller ud med avancerede vokallækkerier.

Flere satsninger søges
Ud over at være en sanger med såvel karakteristisk lyd som gestik, så er Isam også en sanger med meget på hjerte – særligt af integrationsmæssig karakter. Og både tekster og snak mellem numrene var da også farvet af dette, men heldigvis med en humoristisk distance, der gjorde, at det ikke blev hverken for meget eller for plat. Isam fremstår nemlig som en ganske kontrolleret mand. For kontrolleret i nogen forstand.

Rent vokalmæssigt ville det have været fantastisk, hvis han havde givet mere slip og ladet sangene få mere frit løb. Alle numre blev leveret med stor respekt og meget tro mod albummet, men tænk hvis der i bare hvert andet nummer havde været en passage, hvor hæmningerne blev smidt over bord, og vokalen var lige så effektfuld som bandets groove. Især aftenens bedste numre "År Som Måned" og "Hver Sin Vej" manglede dette sidste element.

Freestyle rap og smukke ballader
Men ved siden af disse skuffelser var der heldigvis også gode overraskelser, som da freestylemesteren Per V smed et par vanligt velformulerede rim over blandt andet aftenens sætliste. Eller da der blev lukket op for Outlandish-godteposen, hvilket, til publikums store glæde, blandt andet bød på en virkelig smuk intro til storhittet "Aicha", og ikke mindst, da Isam til allersidst gav mere slip i eneste rap fra hans side, på albummets nok mest kendte nummer "I Danmark Er Jeg Født".

Alt i alt en fin og nærværende koncert, der bestemt var tro mod den bløde, jazzede stil, som albummet har. Den skulle nok bare have fundet sted et andet sted end på en rockscene, for rock var det sidste, den var. Heldigvis.