Ingenting (Tings) begyndt er kun halvt fuldendt

Tidligere girl-band-medlem og etableret sangsmed mødes, og skæv, dansevenlig, men også lidt utroværdig pop opstår. Det smittende, vrængende kor på That’s Not My Name bringer minder frem om Shampoo, og den efterhånden gamle single Great DJ er stadig glimrende pop med et godt guitarriff. Det er tydeligt, at Jules De-Martino ikke har tabt popsnedker-tråden siden dagene, hvor han skrev numre til blandt andre George Michael. Det er samtidig befriende, at The Ting Tings inden for dance-poppen har en rimelig original tilgang til genren og undgår at lyde som endnu et Neptunes/Justin/Timbaland-samarbejde. Der, hvor projektet halter lidt, er på den simple lyd og de konstante gentagelser. Selvom Katie White leverer vokalen energisk og charmerende, bliver lyden af de samme linjer leveret igen og igen over 40 minutter noget hård for ørerne. Det er lettilgængeligt, helt sikkert fængende, men ender også med at virke lidt light og for meget som et beregnende produkt fra to erfarne pophunde med talent, men uden meget på hjerte.