Den alternative folk har fået sig endnu en smuk og skrøbelig stemme i Justin Vernon

Rygtet vil vide, at amerikanske Justin Vernon indspillede sin debutplade, mens han i en tre måneder lang søgen efter indre ro befandt sig helt alene i en træhytte i Wisconsins skove. Og historien skal såmænd nok passe, for albummet har et umiskendeligt præg af resigneret ensomhed og sentimental tristesse over sig – og inderligt håb, trods alt. Instrumenteringen er til at overskue, eftersom pladen fra start til slut bæres af Vernons lyse, pragtfuldt soul-modellerede vokal og enkelt rindende guitarspil. Mere behøves imidlertid ingenlunde, når nu melodierne, nærværet og arrangementerne er så dragende og vemodigt insisterende, som det er tilfældet hér. Den på samme tid dynamiske og eftertænksomt formanende Skinny Love er sammen med den rørende åbner Flume og den fine finale Re: Stacks åbenlyse højdepunkter, men også For Emma er en storslået skæring. Hér er Vernons rå hytte-indspilninger krydret med diverse blæsere – et tiltag, der meget gerne må dyrkes yderligere på mandens næste album. Så snakker vi måske ligefrem mesterværk.