Eksperimenterende dansk musik lever heldigvis i bedste velgående

Svartbag er en sortrygget måge. Det er også en eksperimenterende krautrock/spacerock/drone-trio med rødder i Københavns punkmiljø. Det er sjældent, at svartbagen yngler i Danmark, men heldigvis har denne Svartbag lagt et stemningsfuldt, dragende og ildevarslende sort æg. Trioens musik, hvis grundbestanddele er svævestøjende guitarloops, basdroner, behandlede reallyde og fra tid til anden jazz-inspireret trommespil, skriver sig ind i en tradition, hvor underholdningsværdien ofte glider i baggrunden, men Svartbags sortrandede og langstrakte kompositioner formår faktisk at være konstant underholdende, selv om de befinder sig lysår fra mainstreamens leflen. Det er det menneskelige element og de (kraut-)rockede passager i kontrast til de støjende og temmelig dystre droner, der er Svartbags kongstanke, og det virker forrygende, især på den smukke Cairo, på Loop#9, som kipper med flaget til både To Rococo Rot og Velvet Underground, og den fænomenale The Flutist.